- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
295

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295

Man finder de islandske Sagaer ensformige; naar man
ballæst en, heder det, har man læst dem alle, og det er vist, at
de kun frembyde liden Variation. Dette vil ikke sige, at de
alle skulde være lige godt fortalte: i saa Henseende er det let
at iagttage en Forskjel; somme Sagaforfattere have havt mere
Talent, større Ferdighed i at gruppere og behandle det givne
Stof end andre; sommesteds paa Island har Øvelsen været større,
Skolen bedre end andetsteds.1 Men Stil og Behandlingsmaade —,
mere eller mindre godt gjennemført, — er dog den samme i
dem alle. Sagafortællingens Kunst var, som før fremhævet,
knyttet til Skaldekunsten; den gik, som denne, i Arv i visse
Ætter, visse Skoler; den blev mere og mere udviklet, mere og
mere raffineret, ved saaledes at gaa fra Mand til Mand i Ætten,
men stadig indenfor Grændserne af en givet Plan, en givet
Mønsterform; den blev, idet den udviklede sig, stadig mere
bunden til visse traditionelle Regler, der hindrede det individuelle
Forfatterpræg fra at gjøre sig gjeldende.

Ogsaa i de behandlede Stoffer raader en lignende
Ensformighed. Det er Fejder og Processer mellem Høvdingætterne,
Overfalds- og Mordbrandsscener, en dybt udtænkt, længe
forberedt Blodhevn, hvorom de allerfleste af disse Sagaer dreje
sig. Saadanne Stoffer svarede til Smagen hos et Aristokrati,
hvis Traditioner vare saa udpræget krigerske, og inden hvilket
Magt- og Godsbegjer havde fremkaldt saamange Rivninger.
Paa disse Felter kunde Sagafortællerne føie sig hjemme, her
kunde de bevæge sig med Sikkerhed og Frihed; de have selv
været grebne af hvad de fortalte, og det har faldet dem let at
realisere for sig slige Scener og slige Lidenskaber. De have,
naar de foredrog den Slags Ting, havt et Publikum for sig, som
kunde inspirere dem, og som forstod at sætte Pris paa de
krydrende Træk, hvormed de plejede at tilsætte sine blodige
Anretninger.

Ved denne Begrændsning inden en snæver Kreds af Emner,
— ved denne de enkelte Forfatteres eller Fortælleres ubetingede
Underordning under en i visse Ætter og Skoler nedarvet
Kunsttradition, — er da ogsaa det fuldendte Mesterskab opnaaet,

1 Gudbr. Vigfusson i Safn i. Sög. lal., I. 191: „Nordan ok austanlands eru
færri ok at jafnaöi lakari sögur en sunnan ok vestan, ok ekki af |>vi, aö
{>eir færi siöar at skrifa {»eir, helör af |>vi aö par voru ekki jafn goöir
Sögumenn". Jvfr. Vigfusson, Fort. til Eyrbyggja-S., LII—LUI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free