Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
denne Grunden til den nationale Stils og Smags Forfald, glider
man uvilkaarlig over i den engang gjeldende Lære, hvorefter det
islandske Literaturphænomen skulde betragtes som en
«Eftersommer» eller en Afglands af en forhistorisk Aandsherlighed, —
hvorefter de nationale Verker inden Literaturen halvt om halvt skulde
gjelde som Frembringelser af en mythisk Folkeaand, der ikke
antages at være udviklet, allermindst ved fremmed Paavirkning,
mén tvertimod at have rørt sig saameget kraftigere og
selvstændigere, jo længere vi gaa tilbage mod Stammens «Urtid», —
hvorefter det Nationale overhovedet blev opfattet, ikke som et
Produkt af mange samvirkende Kræfter, men som noget engang
for alle Givet. Vil man holde sig klar af slige Absurditeter,
faar man ogsaa opgive hin skarpe Sondren. Den norrøne
Literatur i det 12te og 13de Aarhundrede var, som enhver anden
national Literatur, Blomsten af en ejendomelig Kulturudvikling,
der til den ene Side forudsætter stadige Paavirkninger udenfra,
en stadig fortsat Optagen af nyt Stof, og til den anden Side et
Medium, der optager og bearbejder dette Stof, — en Ramme,
inden hvilken det ordnes og grupperes. Naar Rammen er fyldt,
vil der indtræde en Stands og dernæst en Opløsning eller
Sprængning af de Former, gjennem hvilke Aandslivet hidtil har
aabenbaret sig. Denne Opløsning er nødvendig, for at
Kulturudviklingen skal vinde Rum for ny Fremadskridning; men den vil
se ud som et Forfald, en indtrædende Vansmag, en
disharmonisk Blanding af Gammelt og Nyt, eller en fuldkommen
Lammelse af den produktive Evne. Det nationale Aandsliv vækker
og vedligeholder Sandsen for andre Folks Aandsfrembringelser;
det skaber en Stil eller Form, hvorigjennem disse
Aandsfrem-qringelser lettere kan tilegnes; men enhver Form har en
Tendents til at fixere sig, og jo bedre den har været tillempet
efter de Behov, der fra først af skabte den, jo mindre vil den
kunne tilfredsstille de nye Fordringer, som det fremadskridende
Liv efterhaanden opstiller; den vinder Styrke og Fasthed,
eftersom den bruges, men taber tilsidst ogsaa sin Plasticitet og
vil, naar den er fuldkommen forbenet, alene staa ivejen for
Dannelsen af nye Former. Hvad der var en levende Hinde,
hvorigjennem Stofvexlingen foregik, gaar over til en død Bark,
der hindrer den videre Væxt, og en Stil eller Fremstillingsform,
der engang har været et fuldkomment Udtryk for Nationens
Tanke- og Følelsesliv, fastholdes ved Vanens og Rutinens Magt
længe efter, at dette har ophørt at være Tilfælde, og efter at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
