Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
med Kongen sideordnet souverain Magt i Staten og
Samfundet.
Vi se denne Omskiftning af Forholdet allerede indtræde i
første Halvdel af det 14de Aarhundrede. Vel havde den svenske
Adel i dette Tidsrum ikke paa langt nær et saadant Velde eller
saa udstrakte Privilegier som den danske; Grændsen mellem
Adelsmand eller Frelsemand og Bonde var ikke saa skarpt
optrukken; det var lettere for denne at hæve sig op til hins Stand,
og omvendt havde Frelset eller Skattefriheden bevaret mere af
sin oprindelige rent personlige Karakter.1 De svenske Bønder
bleve langtfra i samme Grad som de danske kuede under
Adelens sociale og økonomiske Overlegenhed, og der var i Sverige
bevaret langt mere af den gamle Selvstyrelses Former.
Alligevel vare dog nu ogsaa her de skattepligtige Bønder sunkne ned
til at gjelde som en blot Almue ligeoverfor Adelen; ifølge den
i eldre Tider sedvanlige Sammenblanding af privat og offentlig
Ret opfattedes den Omstændighed, at de maatte yde Skat og
andre Paalæg til Kronen af sine Jorder, medens Adelsmændene
vare frie herfor, som et Vidnesbyrd om, at deres Ejendomsret
ikke var saa god eller saa uindskrænket som disses, at de stod
paa Overgangen mellem virkelige Selvejere, hvis Ret var et
fuldkomment Dominium, og Landbønder, der brugte Andenmands
Jord og gav Leje deraf.2 Frelset fik saaledes meget mere end
en blot økonomisk Betydning; det medførte en forhøjet social
Anseelse, og der sondredes allerede nu mellem de med Skattefrihed
Privilegerede og de øvrige Bønder, som mellem «frie» og «ufrie».3
De gamle Landskabsthing, hvor enhver Bonde havde Ret til at
møde, havde tabt sin politiske Betydning, og Herredagene eller
Rigsmøderne vare komne i deres Sted som Organ for den hos
Folket hvilende Souverainetet. Til disse Herredage indkaldtes
vel i Regelen Repræsentanter for Bonde- og Borgerstanden, men
stundom undlod man ogsaa dette, og ialfald var det stadig de
to højere Stænder, Adel og Geistlighed, hvem den alt afgjørende
Stemme tilhørte. Oprindelig blotte Raadsforsamlinger, som
Kou-gen indkaldte efter eget Forgodtbefindende, og hvor hans Vilje
alene raadede, havde de nu hævet sig til Rang af en virkelig
Repræsentation og kunde træde sammen paa egen Haand4 og
1 Nordstrom, Svenska Samhällsförf., I. S. 155.
2 Sst s., I. S. 172 ff.
3 Sst»., I. S. 171.
4 Sst s., I S. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
