- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
371

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

371

Ved Sverres Sejr indtraadte nu vistnok et afgjørende Skifte
i disse Forhold. Kredsen af gamle Storætter blev fuldkommen
sprængt; deres ledende Indflydelse hos Bønderne, der siden
Religionsforandringen stadig havde dalet, flk sit sidste Knæk
under Indtrykket af Begivenheder, der kaldte alle demokratiske
Instinkter frem paa Overfladen og stillede Konge og
Menigmand op som naturlig forbundne ligeoverfor geistlige og
verdslige Stormandskoterier. Modsætningen mellem den lokale
Høvdingmagt og Kongemagten blev ophævet og den sidste befriet
for enhver selvskreven Konkurrence eller Deltagelse i Landets
Styrelse.

Sverre gav Lendermandsverdigheden bort til mange af de
lavættede Eventyrere, der havde fulgt ham under hans Kampe
for at opnaa Magten ; disse kunde ikke tænke paa at indtage
nogen selvstændig Holdning, men maatte vedblive at søge sin
Støtte hos Kongen, hvem de skyldte alt, hvad de vare. Selve
de gamle Storætter, hvem det var lykkets at hævde sig
nogenlunde under de mange Nederlag, der havde rammet
Høvdingklassen, vare dog ikke længer, hvad de havde været; deres
herskende Stilling var det i Hovedsagen forbi med, og naar Kongen
fremdeles forundte dem den ydre Rang og Verdighed, som deres
Forfædre op gjennem Tiderne havde indtaget, saa var det ikke,
fordi han maatte sikre sig deres Troskab, eller fordi han havde
deres Assistance behov for at sætte sin Vilje igjennem. I
Overensstemmelse hermed kunde ogsaa Magnus Lagabøters
Lands-lov fuldkommen ophæve den halvt arvelige Karakter, som de
eldre Love endnu tilkjende Lendermandsverdigheden.1

Ifølge disse Love skulde Lendermanden i mange Tilfælde
træde hjælpende til, hvor Aarmanden ikke formaaede eller
forsømte at opfylde sin Skyldighed, eller det forudsattes, at
Lendermanden og den kongelige Ombudsmand skulde samvirke
til Opnaaelsen af visse offentlige Øjemed. Dette dobbelte
Maskineri svarer til en Tingenes Tilstand, da den fra Kongedømet
udgaaede Styrelse endnu var saa svag, den lokale Selvstyrelses
Organer derimod saa sterke, at hin stadig maatte ty til disses
Hjælp for at gjennemføre sin Opgave. I Provinsiallovene
haldet derfor sin naturlige Plads. Naar derimod lignende
Bestemmelser gjenfindes i Magnus Lagabøters Landslov,2 synes de

1 Se .ovenfor S. 169 og 1ste Del, S. 136-37.

2 N. L. I. 1. III. 4. 18 o. s. v.

2-1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free