- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
381

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

381

Dermed synes da atter Grunden at være ryddet for
aristokratiske Nydannelser. Det kunde synes, som at ialfald fra
nu af, fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, en Udvikling
kunde foregaa i Norge, — svarende til den, der allerede forud
var begyndt i de to andre skandinaviske Lande, — hvorved
en ny Adel fremstod, der havde sin Rod i Konge- eller
Statstjenesten, som voxede med Staten, og hvis stigende politiske
og sociale Vælde tillige var en Udvidelse af dennes Omraade,
— som hævede sig til en selvstændig Repræsentation for
Nationaliteten og gav denne Styrke og Sammenhæng, medens den
indskrænkede og svækkede Kongedømet. Vi kunne ogsaa følge
en saadan Udvikling et Stykke paavej; vi se det spire hist og
her; men Spirerne ville ikke rigtig trives; det er som en Grund,
der engang har baaret en rig Grøde, og som træuger til at
hvile, inden den paanyt vil give noget af sig.

Vi se Levningerne af det gamle Aristokrati slutte sig paa
det nærmeste til Kongen og gaa over til en Hofadel; vi se en
Række nye Ætter trænge ind i deres Kreds og blande sig med
dem og regnes for deres Jævnbyrdige, skjønt de ere udgaaede
fra Folkets lavestliggende Lag og udelukkende skylde sin
Ophøjelse til Kougegunsten. Vi se alle de arvelige Fortrin, der
havde sin Rod i den hedenske Stammeforfatning og vare
knyttede til høj Byrd og fri Jordbesiddelse, forsvinde af
Lovgivningen, medens nye komme i deres Sted, der udelukkende vare
betingede af Tjenstforholdet til Kongen. Vi have omtalt, at
Magnus Lagabøter gav sine haandgangne Mænd et vigtigt
Privilegium, idet han fastsatte, at hver Ridder og Hirdmand skulde
være ledingsfri selvtredie, hver Gjest og Kjertesven selvanden,
hvilket, efter den ved Landsloven indførte Beregningsmaade,
gik over til at betyde Skattefrihed for saameget Jordegods,
som kunde antages at svare til tre eller to Nev. Det fremgaar
af senere Forordninger, at de haandgangne Mænd i Norge, i
Lighed med deres Standsfæller i Danmark og Sverige, og ikke
aldeles uden Held, have strævet med at udvide dette Privilegium,
saa at alt deres Jordegods kunde blive skattefrit.1 Vi se dem
tilvende sig andre Særrettigheder, saasom navnlig eget Forum
i Retssager mellem dem selv indbyrdes eller mellem dem og
ikke-haandgangne Mænd; dette var vistnok ikke hjemlet dem
ved Lovgivningen; tvertimod paabød Magnus Lagabøters Hird-

1 Se Munch, N. F. H , IV. 2. S. 609—10; 2den Hovedafd., I. S. 436—37.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free