Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
hvilke de to første vare Afgifter i Penge eller Varer og den
tredie Ægt og Arbejde ved Anlæg af Befæstninger, Broer, Veje
og ved Kongens eller Biskoppernes Gaarde, Slotte, Møller o. s. v.
Denne sidste Forpligtelse var fremfor alt et haardt Aag, der
jævnlig bragte Bønderne til Fortvivlelse og fremkaldte
voldsomme Oprør blandt dem, hvis eneste Virkning var at trykke
dem endnu dybere ned. Den var ubestemt og efter sit Væsen
ubestemmelig og blev derfor stadig forøget, hvad der noksom
fremgaar af de hyppigt gjentagne Forbud mod at tvinge
Bønderne til at bygge Fæstninger eller opkaste Grave for Riddere
eller Fogder i Høst- eller Saatiden «uden paatrængende
Nødvendighed». Den medførte, som ingen af de andre offentlige
Ydelser, en Forestilling om personlig Ufrihed og havde
fremfor disse Karakteren af et «onus» (i Modsætning til «tributum»),
der gjorde Skaar i ens Stilling som selvstændig Mand og sin
egen Herre.1 At blive fritagen for en saadan Byrde kunde
fra først af gjelde som en virkelig Ophøjelse, et betydningsfuldt
socialt Fortrin, som Enhver, der engang havde opnaaet det,
af yderste Evne søgte at fastholde, og som derfor var
overmaade velskikket til at danne Grundlag for en Standsadskillelse.
Naar det i Jydslæ Lov2 heder, at den Herremand, der sidder
hjemme fra Leding uden lovligt Forfald, atter bliver
«Innæ-bonde», da forstaar man af selve Udtrykkene, at der her er
Spørsmaal om et Fald, en formelig Degradering: Herremanden,
der ingen anden Forpligtelse har paa sig end den hædrende
at vove sin Hals for Kongens og Rigets Fred, gaar tilbage til
at blive en «Arbejdsbonde», der naarsomhelst kan drages fra
sin Gaard og Grund for at træle i Andenmands Tjeneste. Og
man forstaar den gjennemgribende Forskjel mellem Norge og
Danmark i Hensyn paa Betingelserne for Udviklingen af en
Privilegie- eller Tjenstadel, naar man stiller sig for Øje, hvad
der i Norge vilde være det tilsvarende Udtryk til hin
Bestemmelse i Jydske Lov, at nemlig Hirdmanden ved at undlade at
opfylde sin Forpligtelse som saadan gaar tilbage til at blive
almindelig Odelsbonde. Dette kunde vel være et (forresten
ubetydeligt) økonomisk Tab og en Formindskelse i ydre Rang;
men det kunde aldrig opfattes som en ligefrem social Degra-
1 Se Steenstrup, Kong Valdemars Jordebog, I. S. 152 ff. Stemann, Retshist.,
S. 126-27.
2 III. S. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
