Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
tilsidst blive udslidt som ethvert andet, der skabes af den
fremadskridende Udvikling, og hvorigjennem det historiske eller
nationale Liv aabenbarer sig. Og naar den Tid kom, da det
uundgaaelige Forfald indtraadte inden Adelen, da den, ved at
aflukke sig og blive bunden i sine Traditioner og Former, som,
netop fordi de havde passet saa godt til en Tid, ikke kunde
passe til andre, gik over fra at være et Organ for den
fremadskridende Udvikling til at blive en Hindring for denne: da
maatte det tillige blive aabenbart, hvad den havde kostet. Det
maatte da vise sig, at dens Stammer havde udmagret Grunden,
hvorpaa de stod, saa der behøvedes Tid, inden noget Nyt
rigtig vilde trives i den.
Da kunde der atter foregaa en Vexling i Rollerne. Hvad
der havde været Norges Ulykke og Underlegenhed gjennem
lange Tider, kunde nu atter blive et Fortrin eller Betingelse
og Basis for et nyt historisk Opsving. I Danmark og Sverige
havde Bondesamfundet udsondret af sin Midte en Adel, som
trykkede alle dem, der forbleve i sin gamle Stand, ned til en
afhængig Almue. I Norge havde omvendt Bondesamfundet
optaget i sig et gammelt Aristokrati, eftersom dette blev udestængt
af sin fordums herskende politiske Stilling, og vandt derved
ligesaa meget, som hin tabte. Idet den norske Ståt blev holdt
tilbage inden sine engang optrukne snævre Grændser, — idet
Kongedømet vedblev at staa i streng Isolation som en
Besiddelse ligeoverfor andre Besiddelser, — idet de selvstyrende
Ætte-samfund abdicerede til Fordel for Kongen, men uden at helt
opløses, og uden at den Retsgrund, hvorpaa deres Souverainetet
fra først af havde hvilet, blev helt sprængt derved, at en ny
Adel opstod, hvis Rigdome havde sin oprindelige Kilde i
Statstjenesten, og hvis Skattefrihed fremkaldte en Opfatning af
Bondens Skattepligt, som om denne var en Erkjendelse af Statens
Overejendomsret, — idet en Række af Ætter, som engang havde
indtaget en aristokratisk Herskerstilling i Samfundet, traadte
tilbage i en blot privat Tilværelse, og deres Jordegodser som
Følge deraf mere og mere udstykkedes, men uden at tabe sin
oprindelige Karakter af en fuldkommen uindskrænket og
ubetinget Ejendom: — dannede der sig i Norge en kompakt Klasse
af Odelsbønder, som ved sin Talrighed og sin Fremmedhed for
alt offentligt Liv syntes at være en Almue, men som ved sin
Frihed og Selvfølelse havde en næsten adelig Rang.
Indskrænket inden Kredsen af sine private Interesser og Rettigheder
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
