Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
det kunde da ikke være anderledes, end at griske Jorddrotter
benyttede sig heraf, og at Lejlændingerne fandt sig i nye Paalæg
eller anden vilkaarlig Behandling for ikke at bli sat ud fra de
Gaarde, som de havde git store Bygselpenge for, eller i hvis
Dyrkning de havde nedlagt meget Arbejde i den Tro, at de
skulde beholde dem, saalænge de levede.
Disse Misforhold traadte allerede i Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede frem paa en meget følelig Maade, og »den Skik
om Jordbygselen« blev fra nu af, som det heder i Erik
Rosen-krants’s Reces af 1565, »det første og største Klagemaal her udi
Landet«. Hver Gang der holdtes Herredage i Norge, indkom
der rundt omkring fra det hele Land Besværinger over al den
Uret, Lejlændingerne maatte lide af Kirkens og Kronens
Ombudsmænd og af de private Jorddrotter, væsentlig af den Grund,
at Lovgivningen alene kjendte Bygsel paa Aaremaal, medens
Bygselpengene i Regelen blev udredet under Forudsætning af
livsvarig Brug og Besiddelse. Regjeringen lod sig det ogsaa
være magtpaaliggende at afhjælpe disse Klager. Et Forbud
mod at ta Bygselpenge, der forekommer i Magnus Lagabøters
Landslov, blev gjentat i flere Forordninger fra første Halvdel
af det 16de Aarhundrede. Men dette Forbud, som fra først af
var fremkaldt ved et rimeligt Hensyn til Kronens Indtægter,
idet Ledingen forøgedes, eftersom Landskylden blev forøget, og
idet enhver Jorddrot endnu paa Landslovens Tid havde fri
Adgang til at ta saa høj Landskyld, som han kunde faa, var nu,
efterat Landskyld og Leding forlængst var bleven fixeret over
det hele Land, fuldkommen upraktisk og urimeligt. Ved Midten
af det 16de Aarhundrede slog Regjeringen imidlertid ind paa
en ny Vej til Afhjælpelse af de gjængse Klagemaal, idet den
la an paa at faa indført Bygsel paa Livstid istedetfor Bygsel
paa Aaremaal som den faste gjeldende Regel. En Række
Lovbud, der sigtede hertil, blev efterhaanden udstedt; det varede
en Stund, inden Maalet blev naaet; Regjeringen selv optraadte
stundom paa en Maade, der viser Vakling mellem det Gamle
og det Nye; men ved Aarhundredets Udgang kan denne Reform i
den norske Landbolovgivning ansees forat være helt gjennemført.
I Kristian IV.s norske Lov (1604) blev det slaaet fast, at »hvilken
Bonde, som fæster sin Gaard og udgiver sin første Tage (o:
Byg-selsum), han skal beholde sin Gaard udi sin Livstid, og maa
hannem ikke frafæstes, dog med slig Vilkaar, at han holder
Gaarden ved god Hevd og Bygning, udgiver sin Leding og Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
