Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Ved det sidstnævnte Tidspunkt talte Danmark indtil
Kongeaaen vistnok op imod tre Gange saa mange Indbyggere som
Norge1. I Tiden omkring 1660 var Danmarks Folkemængde
neppe dobbelt saa stor som Norges, naar de i 1645 og 1660
afstaaede danske og norske Landskaber tages med i Regningen,
og neppe en halv Gang saa stor, naar disse Landskaber regnes
fra2. — I 1536 talte Danmarks Kjøbstæder 5 sikkert mindst ti
1 Se min Af li. om Folkemængden, Hist. Tidsskr. 2. li. 284—87, 360—51. —
Jeg har, til Støtte for den Antagelse, at Danmark paa Reformationens Tid
talte tre Gange saa mange Indbyggere som Norge, bl. a. beraabt mig paa
Fredrik ll.s Ord i Brev til det danske Rigsraad af 21de Septbr. 1565, at
i han ikke tviler paa, at udi dette ganske Rige findes mere end hundrede
tusinde bosiddende Bønder«. I V. Falbe-Hansens og W. Scharlings
Danmarks Statistik, I. 400—401 blir det herimod gjort gjeldende, at der ikke
kan lægges nogensomhelst Vægt paa et sligt Udsagn, og der anføres
Exempler paa, hvor fuldstændigt man dengang var i Vilderede i Hensyn paa
statistiske Forhold. Exemplerne synes mig ikke aldeles analoge med det
her foreliggende Tilfælde, og jeg maa fastholde, at, eftersom Kongen
baade havde stor Opfordring og let Adgang til at skaffe sig Kundskab
om denne Sag, gjennem Skatte-Mandtallerne, kan hans Opgift, om end
hvilende paa et omtrentligt Skjøn, ikke frakjendes alt historisk Værd
eller antages at være rent bort i Natten. — De nævnte Forfattere har
sammesteds paavist, at man, ved at gaa ud fra de af mig beregnede
Tal paa Bønder eller Bondegaarde i Sjælland, Laaland, Falster, Fyn tor
Aarene 1524—25, og ved at forudsætte, at Forholdet mellem disse
Landsdele og Jylland i Hensyn paa Gaardetal dengang var det samme som nu»
kommer til det Resultat, at hele det nuværende Danmark i 1524-25 har
talt ca. 60,000 Gaarde og hele det daværende Danmark. — Landskaberne
øst for Øresund medregnet efter Forholdet 2:7, — ca. 77,000 eller netop
saameget, som alene Landskaberne vest for Øresund skulde ha talt, saafremt
Fredrik II.s Opgift havde været rigtig. Jeg finder det vel, derefter,
sandsynligt, at denne Opgift virkelig er betydelig overdreven, og at Bondetallet
i hele Danmark paa Reformationens Tid ikke har været mere end mellem
70 og 80 Tusinde, at det maaske ikke engang har overskredet 70,000; men,
naar man betænker, at Bondetallet i Norge samtidig ikke synes at ha
synderlig overskredet 30,000 (N. hist- Tidsskr. 2. IL III. 343—48), og saa
dernæst tar med i Beregningen den danske Kjøbstadbefolknings store Overtal
over den norske (vist omkring 100,000), kommer man alligevel til det
Resultat, at de to Rigers Folkemængde har staaet i et Forhold som omtrent 3 1.
2 Jvfr. F. Hammerich, Statistiske Bidrag etc. Dansk hist. Tidsskr. 3. li. II
2.9-55.
• Den her opstillede Beregning af Danmarks og Norges Folkemængde i Tiden
omkring Enevældens Indførelse er først og fremst støttet til Mandtalslisterne
i DnreWs Relation (fra Tiden omkr. 1650). Hammerich faar ud af disse en
Sum for Danmarks Vedkommende af 103,848, livoribl. ca. 81,000
Familje-oveder, for Norges Vedk 59,348, hvoraf ca. 55,000 Famiijehoveder; der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
