Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Manddom og Kraft og Samtidens Useldom. «De Land, som vore
Forfædre haver opsøgt med stor Livsfare og Bekostning og
med stor Møje bygget.....dennem vide vi nu plat intet af,
hvor de ere udi Verden..... De Kirker og Klostre, som vore
Forfædre have bygget, bryde vi ned; der, som man tilforn haver
kunnet holde 27 Kirker ved Magt, der kan man nu neppeligen
holde 4; der, vore Forfædre have udgjort til Strid tyve tusinde
Mand, kan man nu ikke udgjøre tyve hundrede, og der, som
vore Forfædre haver faaet 20 Tønder Korn eller flere paa en
Gaard, der faar man nu neppelig 5. Vore Forfædre drog ud i
andre Land til Krig og Kjøbmandskab stundom; udi Dag vil
man ikke drage af den By eller Bygd, man er født udi». Men
bare et eneste Sted dukker den Tanke frem hos ham, at
Folket atter skulde kunne rejse sig af sit Fald. «Dog kunde vel
Norige engang vaagne op af Søvne, dersom hun finge en
Regenter over sig; thi hun er ikke aldeles saa forfallen og
forsvækket, at hun jo kunde komme til sin Magt igjen .... Udi
Folket er endnu noget af den gamle Dyd, — Manddom og Styrke,
som skulle vel staa bi og stande for deres Herre og Konning
og for sit Fædreland, dersom de dagligen kunde se hannem og
fornemme hans Naade mod dennem». Fordetmeste blir han
staaende ved den Opfatning, at Landets Forfald er uopretteligt,
og at man intet kan vente af Fremtiden. «Ligervis som andre
Kongeriger have dere3 fatales periodos, det er: visse Aar og
Tider, paa hvilke de skulle staa og blive ved Magt, og siden
forfalde eller i nogen Maade forvandles, saa haver og Norge
havt sin Termin, som er 500 Aar». Det har havt sin Ungdom og
sin Manddom, nu er Alderdomen kommen. «Derfor er nu Norge
gammel og graa, gaar paa Krykker og Stylter og vil snart falde
omkuld». «Der bliver ingen Forandring paa den Ståt, som nu er
i Norge (nemlig at det «er kommet under de danske Konger»),
førend Guds Søn kommer i Skyerne paa den yderste Dag»1.
Vi maa formode, at Peder Klaussen har indtaget saa
nogetnær det samme Standpunkt; vi møder hos ham jevnlig Yttringer,
<3er vidner om, at han har havt en sterk Følelse af, hvor dybt
Norge var sunket fra den Højde, hvorpaa det stod i
Kongesagaernes Tidsrum2, men ikke Spor af Misnøje med den
bestaaende Tingenes Orden eller af nogen Tanke om, at der skulde
1 N. Mag. I. 73.
2 Storm, Indl. til Teder Klaussøns Saml. Skr. S■ IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
