Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
mest læste Bøger i Norge1. Absalon Pedet^ssøn siger i
Overensstemmelse hermed, at Norge «er af Guds Forsyn og Tilladelse,
ikke ved Herreskjold, men ved Giftermaal kommen under de
danske Konger, som er af det norske Blod». Den norske
Kon-geæt døde ud, den danske kom i dens Sted «efter det kongelige
Arvetal, som findes udi Lovbogen», og, naar to Riger forenedes
under samme Konge, saa blev jo ifølge gammel Forestilling det
af dem Hovedriget, hvor Kongeætten hørte hjemme. Paa denne
Maade var engang Danmark kommet under Norge; paa denne
Maade var nu Norge kommet under Danmark; det var en
Skjæb-nens Tilskikkelse, som man fik finde sig i, hvor ilde man end
kunde tykkes om den. Og deraf fulgte da videre, at
Nordmændene maatte finde sig i at staa tilbage for de Danske i mange
Henseender som Folk, eller hvor det gjaldt offentlige Forhold,
hvilket naturligvis ikke hindrede, at de i det enkelte og private
kunde fremdeles efter gammel Vane anse sig for bedre end dem.
Det for begge Folk fælles Skrift-, Skole-, Kirke-, Retssprog var
dansk og kaldtes saa, ogsaa i Norge; danske Mænd indtog
regelmæssig alle de højeste ledende Stillinger i Statens og Kirkens
Tjeneste baade i Norge og Danmark; de fælles Konger, den
fælles Ståt opfattedes som væsentlig dansk og benævntes efter
Danmark, — ogsaa af Nordmænd; Peder Klaussvn omtaler
Syv-aarskrigen som «den sidste Fejde mellem Danmark og
Sverige»2. Norske Patrioter kunde ikke være blind for, at deres
Fædreland ved alt dette led dybe Skaar i sin gamle
Berømmelse; men deres Patriotisme synes alligevel at ha akkviesceret
derved; man var bleven vant til det og forestillede sig, at det
ikke kunde være anderledes. Man fordybede sig i Studiet af
Kongesagaerne og hentede derfra store, vistnok ofte overdrevent
store Begreber om Norges fordums Magt og Herlighed. Men
man havde paa samme Tid en sterk, vistnok ofte ligesaa
overdreven sterk Følelse af den Afmagt, hvori Norge nu var sunket
ned. Patriotismen blev derfor væsentlig tilbageskuende, et Slags
Romantik, en Stemning til Højtidsbrug, der ikke øvede nogen
Indflydelse paa Livet og alene gav sig Luft i et Hjertesuk nu
og da hos en eller anden belæst Mand.
Forholdene ændrede sig imidlertid paa en saadan Maade,
at Nordmændenes Nationalfølelse ogsaa i Samtiden fandt noget
1 Storm, Peder Klaussøns Saml. Skr. S. LI.
2 Saml. Skr. S. 353.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>