Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Naturligvis undlod man ikke fra norsk Side at legge Mærke
til alt dette; man fik baade læse og høre store Ord om
Nordmændenes krigerske Dyder, og det hændte da vel, at man tog
disse Ord til Indtægt og lagede sig en national Piedestal deraf.
Men eftersom den nationale Selvfølelse voxede, maatte den bli
mindre tilbøjelig til at slaa sig tiltaals ved Norges statsretlige
Underordningsforhold til Danmark, som om det var noget, der
ikke kunde være anderledes. Den Tanke maatte dukke frem
hos en og anden, at et Land, som værgede sig saa vel, havde
Krav paa at være noget mere end et Lydrige, og at det endog,
saadan som de militære Forhold nu artede sig i de forenede
Riger, vilde være istand til at sætte sine Krav igjennem med
Magt, om saa skulde være.
Som før omtalt, vakte de Begivenheder, der medførte
Ophævelsen af det norske Rigsraad og Norges formelle eller
statsretlige Underordning under Danmark, liden Opmerksomhed i
Samtiden og blev udentvil snart aldeles glemt. Man forestillede
sig, at Danmark og Norge fremdeles modtog sine Konger i Kraft
af det samme Arveprincip, der fra først af havde knyttet
Rigerne sammen og siden umindelige Tider havde været
Hovedstykket i den norske Statsret, og at Danmarks Forrang fremfor
Norge følgelig alene laa deri, at Kongehuset var dansk af
Oprindelse og havde sin Residents i Danmark. Norges gamle Lov
— den hellige Olavs Lov, hvor Arveprincipet var hævdet med
saamegen Styrke, — vedblev at være gjeldende. Man saa ikke
andet, end at baade Konge og Folk henholdt sig til den, ogsaa
hvor der var Tale om Rigets offentlige Ret1. Man saa ikke
andet, end at Søn fulgte efter Far paa Rigernes Throne,
overensstemmende med den hellige Olavs Lov, og at endog
regelmæssig den eldste Søn blev hyldet som Faderens Eftermand i
dennes levende Liv.
Tilsidst kom dog Sandheden frem, paa en saadan Maade,,
at man maatte bli vidende om den ogsaa i Norge, — bli vidende
om hele Sandheden, ikke bare, som hidtil, en Side eller en Stump
af den. Det kom frem, at Valgprincipet blev opretholdt i den
danske Statsret ogsaa efter 1536, om end i noget modificeret
Skikkelse2, og at følgelig Norges statsretlige Forhold til
Danmark, saadan som det blev opfattet og gjennemført fra dansk
1 Aschehoug, Statsforfatn. 8. 350.
- Aschehoug, l. c. S. 359—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
