Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
lemmer.af de til Hofadelen horende Familjer, som skulde
forsørges med en passende Rang og Titel eller gives Lejlighed til
at opnaa nogen Øvelse i Forretninger eller faa hvile ud efter
Hoflivets Anstrengelser1. Iøvrigt gjaldt det, for at komme frem
paa Embedsbanen, først og fremst at ha Patroner, gode
Kon-nexioner. Det hørte til Dagens Orden, at Lakajer eller
Kammertjenere hos høje Herrer til Løn for tro Tjeneste blev
befordret ind i et af Statens Embeder og flyttedes fra Kudskebukken
umiddelbart over i et Domersæde. Et Exempel herpaa er
Mathis SJcaanlund, som i 1688 blev fra Lakaj hos Grev Kristian
Gyldenløve gjort til Sorenskriver i Orkedalen, og som i sin
Autobiografi fortæller, at han, dengang han opnaaede dette
Avancement, hverken forstod den danske eller norske Lov og ikke
engang vidste, hvad en Sorenskriver var for noget2. Forsaavidt
man ikke opnaaede Embeder ved Gunst, opnaaede man dem ved
Gave, d. v. s. man bestak de Mænd, der havde Indflydelse paa
Embedernes Besættelse. Det plejede ikke at være nogen
Vanskelighed forbundet hermed. Mænd i de højeste Stillinger
und-saa sig ikke ved at modta «Diskretioner» eller «Douceurer»
for at hjælpe Sollicitanter til at opnaa deres Ønske.
Bestikkeligheden inden Regjeringspersonalet var saa stor, at Griffenfeldt,
da han anklagedes for at ha modtaget Skjænk og Gave, kunde
undskylde sig med, at han i saa Maade kun havde gjort, hvad
alle andre plejede at gjøre. I Fredrik IV.s Tid kom det endog
derhen, at Handelen med Embeder, som indtil da havde været
drevet i Smug, blev aldeles aabenlys. Kongen optraadte nemlig
som Sælger i egen Person, for at de Diskretioner, som man
kunde være villig til at gi, kunde komme i hans Lomme
istedetfor i Ministrenes. Der blev sat formelig Taxt paa Embeder,
og det blev ligefrem kundgjort (i 1715), at man «mod en
Re-kognitions Erlæggelse kunde kjøbe Expektanser, Bestillinger,
Charger og Titler»3.
Saalænge Embederne blev besat paa slig Vis, kunde det
naturligvis lidet nytte, at Regjeringen lod skrive Forordninger
mod uretvise Domere eller mod ulovlige Paalæg og Udsugeiser
fra de kongelige Betjenters Side. En Støvlepudser, som blev
1 Holm, l. c. II. 154—56. — Amtmændene var, efter G. L. Badens Udtryk,
(Fredr. V.s Regjerings Aarbog, S. 100—101) «unge Adelsmænd, der lagde
sig mere efter at kjende Vildtet end Bønderne».
2 Hist. Tidsskr., III. 171.
3 Holm, l. c. II. 92 ff., 150-51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
