Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
lade enrollere til Soldat, hvem han vilde. Samtidig blev det
militære Stavnsbaand slaaet fast i ligesaa klare og bestemte
Udtryk. «Ingen Bondekarl, heder det i Forordningens § 18,
maa give sig fra det Gods, hvor han er født, saalænge hans
Husbond kan skaffe ham Tjeneste, medmindre han er over de
til Enrolleringen ansatte Aar eller i sin Tid ved Landmilitsen
rigtig haver udtjent».
Paa den ved denne Forordning indslagne Vej vedblev
Kristian VI.s Regjering at gaa frem med en i Sandhed vidunderlig
Konsekvents. En Forordning af 1735 tillod, at Proprietærerne
kunde afgi til de hvervede Regimenter de Bondekarle, som
under Paaskud af Sygelighed søgte at unddrage sig Tjeneste i
Landmilitsen. Senere Forordninger udstrakte Udskrivningstiden,
dermed ogsaa Tiden, i hvilken Bønderne ikke maatte flytte fra
de Godser, paa hvilke de var fødte, saa at den skulde begynde
med det 9de og først ende med det 40de Aar. Tilsidst blev det
paabudt, at Landsoldaten aldrig og under ingen Omstændigheder
maatte nedsætte sig andensteds end paa det Gods, hvorfra han
var udskrevet;’ der skulde han være pligtig at overta den
Fæste-gaard, som hans Husbond anviste ham; vægrede han sig derved,
kunde han, ogsaa efterat han havde tjent sin Tid ved
Landmilitsen og var over Udskrivningsalderen, straffes med at
afgives til ny Soldatertjeneste for en længere Aarrække.
Resultatet af disse Lovbud var, at den følgende
Menneskealder, — indtil Landboreformerne tog sin Begyndelse (1784), —
blev den ulykkeligste Tid, den danske Bondestand nogensinde
har gjennemlevet. Danmarks 900 Herregaarde var blevet
lige-saamange Plantager med hvide Negere (efter Riegels’s Udtryk).
Den allerstørste Del af den danske Bondestand bestod af
Fæstebønder under Herregaardene, og disse var aldeles voldgivet
Herregaardsejeröes vilkaarlige Behandling. Stavnsbaandet,
saadan som Kristian VI.s Lovgivning havde udviklet og befæstet
det, var ligesaa trykkende som Vordnedskabet og hvilede over
det hele Land, medens Vordnedskabet havde været indskrænket
til Sjælland, Laaland og Falster. Efter Lovens Bogstav skulde
det ophøre, naar den stavnsbundne Bonde havde naaet det 40de
Aar; i Virkeligheden blev det livsvarigt som Vordnedskabet.
Menneskehandel kom atter i Gang som i Vordnedskabets værste
Tider; det hændte, at Proprietærer lejede sine Bønder ud som
«Stedfortrædere» for Selvejerbønder eller solgte dem til de
hvervede Regimenter. Den stavnsbundne Bonde var, som nævnt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
