Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Ifølge Protektionssystemet blev der sondret mellem By- og
Landbonæringer, som om de stod’ i et indbyrdes
Modsætningsforhold; i Virkeligheden hørte de naturligvis sammen.
Danmarks Byer maatte vedbli at befinde sig i en usel Forfatning,
saalænge den danske Bondestand var saa fortrykt og
Landbonæringerne som Følge deraf laa saa nede, og naar Byerne i
Norge sammenligningsvis trivedes bedre og gjorde mere
Fremgang, saa maa det for en god Del forklares deraf, at de norske
Landboforhold udviklede sig paa en saameget heldigere Maade
end de danske.
Ingen af de Foranstaltninger, hvorved Enevoldsstyrelsen
virkede til at forværre den danske Bondestands Kaar, kom til
at gjelde Norge eller fik nogen tilsvarende Betydning for den
norske Bondestand Den i 1671 oprettede Greve- og Baronadel
maatte allerede paa Grund af, at den var en Hofadel, bli nærmest
knyttet til Danmark, hvor desuden Forholdene i saalangt højere
Grad begunstigede Samlingen af store, sammenhængende
Jordegodser. Tallet paa de i Norge oprettede Grevskaber og
Baronier blev derfor, som før nævnt, aldrig mere end 3, medens
Tallet paa de danske allerede i Kristian V.s Tid var omkring
20 og siden oversteg 30. Naar dernæst Enevoldsregjeringen i
Danmark tyede til de privilegerede Herregaardsejeres Hjælp for
at faa sine Skatter ind og herved førtes til at forøge baade
Herregaardsejernes Privilegier og deres Antal, saa var en
lignende Politik heldigvis baade unødig og ugjennemførlig for
Norges Vedkommende. De norske Bønders økonomiske Vilkaar
kunde ganske vist ikke være gode i Tiden nærmest efter
Re-gjeringsforandringen i 1660, — efterat de gjennem en Række
af Aar havde været undergivet et urimelig haardt Skattetryk;
men de stod sig dog gjennemsnitlig meget bedre end sine danske
Standsf’æller; det var ogsaa i denne Tid en sjelden Undtagelse,
at nogen Gaard i Norge blev lagt øde1, medens det hørte til
Dagens Orden i Danmark, og Regjeringen havde øjensynlig
langtfra saamegen Vanskelighed med at faa de norske Skatter
ind som de danske. Den havde følgelig heller ikke saamegen
Opfordring til at ty til de privilegerede Herregaardsejeres
Mellemkomst i Norge som i Danmark, og en saadan Udvej kunde
desuden under ingen Omstændigheder faa noget videre at betyde
1 Meddelelser fra Hig sar ch., I. Min Afhandl, om Folkemængden, Hist. Tidsskr.
2. li. III. 297-99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
