Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men hvor det tillige fra første Færd var et Freinmedherredøme,
fornærmeligt for Nationens Selvfølelse ved selve sin Bestaaen.
Hvis det gik i en forbausende Grad let fra Haanden at faa
Danskerne indøvet i Arveundersaatlighedens Følelser og
Synsmaader, saa skulde man tro, at en slig Indøvelse maatte være
aldeles overflødig for Nordmændenes Vedkommende. Hos dem
var jo disse Synsmaader gjængs og gjæv fra gammel Tid.
Grundsætningerne om Kongedømets strenge Arvelighed og
ubetingede Herskerret inden Omraadet for den offentlige Myndighed,
havde jo i Aarhundreder været Summen af Norges Statsret, —
den hellige Olavs Lov, som Nordmændenes nationale Bevidsthed
havde klamret sig til under sin Hendøen i Unionsperioden, og
som den atter tog op, da den begyndte at røre paa sig i Tiden
nærmest forud for Suverænetetens Indførelse. Naar Kongen i
1660 blev Enevoldshersker, saa var dette fra norsk-nationalt
Synspunkt ikke andet end en Gjenoprettelse af den legitime
Tingenes Orden, hvori alene fremmed Usurpation havde gjort
Skaar, og at underkaste sig den nye Forfatning, at lægge sin
Skjæbne som Ståt og Folk helt i Landsfaderens Haand, var for
Nordmændene ikke at opgi noget eller bryde med noget, men
tvertom at knytte paany Traaden i den historiske Tradition.
Rigsraadsregimentet, der havde været en national
Nedværdigelse for Norge, havde tillige været en Skranke mellem det
norske og det danske Folk, der virkede til at holde dem ud
fra hinanden i deres egen Bevidsthed. Saalænge Rigernes fælles
Konge maatte dele sin Magt med en Adel, der alene tilhørte
Danmark, — saalænge den fælles Konge valgtes af det danske
Rigsraad og ifølge en udtrykkelig Bestemmelse i Norges
gjeldende Lov skulde vælges af det danske Rigsraad, – saalænge
altsaa Norge var statsretlig ligefrem et Lydland under
Danmark, — saalænge kunde det ikke undgaaes, at de Nordmænd,
der fulgte med og havde Syn og Sands for offentlige Anliggender,
en og anden Gang blev mindet om, — og stundom paa en
meget pinlig bestemt Maade mindet om, — at Norge og
Danmark udgjorde hvert et Samfund for sig, hvert med sine
særskilte Veje i Fortid og Nutid. Efterat Rigerne derimod var
bleven formelt ligestillede, gjorde denne Paamindelse sig ikke
længer gjældende; Modsætningen mellem dansk og norsk
Statsret eller Statsopfatning ievnedes ud; Danmarks retslige Fortrin
fremfor Norge, som havde maattet være slig en Tom i patriotiske
Nordmænds Øjne og derfor ogsaa havde maattet virke saa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
