Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
terielt Grundlag maa til for at skabe og vedligeholde en dygtig
Adel. Men ligesaa vigtigt som det materielle Grundlag eller
endnu vigtigere er det aandige, som bestaar deri, at Adelen
eiet Aristokrati i Ordets sande Bemerkelse, d. v. s., at den er
ledende i politisk og militær Henseende, saa det menige
Folk kan se i den ikke blot en Herre, men en Fører og
Forsvarer. Og dette Grundlag for den danske Adels Magt blev
helt undergravet netop i det Tidsrum, som er bleven kaldt
Adelsvældens Tidsrum i Danmarks Historie. Den forsømte mere og
mere sine offentlige Pligter, blev mere og mere ukrigersk og
upolitisk. Landets Forsvar overlodes til Fremmede, og, medens
Adelens egen Væbning var bleven aflægs og til liden eller ingen
Nytte1, modsatte den sig Dannelsen af et mere tidsmæssigt
nationalt Landeværn, for ikke at lide noget Skaar i sine
økonomiske Herligheder. Dens helt igjennem usle og snæversindet
egennyttige Forhold under Krigene i første Halvdel af det
syttende Aarhundrede gjorde den til Gjenstand for almindelig
Uvilje hos det øvrige Folk. Den kjendte disse de «Ufries»
hadefulde Følelser og gjengjeldte dem og blev derved saa
fuldkommen isoleret, at den, saalangt fra at gaa i Spidsen for det
nationale Gjenrejsningsarbejde, hvortil der var saa sterk Opfordring,
følte sig truet ved enhver Livs- eller Kraftyttring hos Folket og
stillede sig ivejen for ethvert Forsøg paa at faa det samlet og
løftet. Den opgav altsaa, af Hensyn til sit materielle Velvære,
helt og holdent sin politiske og materielle Førerrolle og havde
derved i Virkeligheden afsagt Dødsdomen over sig selv.
Eftersom det ophøte at være sedvanligt, at unge Adelsmænd
opdroges til Krigerkaldet, blev ogsaa Opdragelsen slappere,
hvilket igjen havde tilfølge, at de hyppigere skejede ud. Det
blev vanskeligt for dem at finde et passende Virkefelt eller et
Maal for sin Ærgjerrighed. Den unge Adelsmand kunde søge
at gjøre sin Lykke i Statens Tjeneste ved at gaa ind i
Kancelliet for at arbejde sig op fra Skriver til kongelig Raadgiver.
Men det var kun de færreste, for hvem denne Vej stod aaben.
De allerfleste havde intet andet Valg end at bli siddende hjemme
paa sine Godser, sysselsat med sin private Økonomi eller
drøsende Livet hen i Lediggang, overgivende sig til et sandsesløst
Vellevnet. Disse Forhold kunde ikke andet end tære paa Ade-
1 Den «ufrugtbare Rostjeneste», som den kaldes i et til Kristian IV.s Tid
hørende Klageskrift fra den jydske Borgerstand, Suhms Nye Saml., I. 197 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
