- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
112

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

og Kirkens Tjeneste1. Det fremmede Præg, som Kredsen af
offentlige Funktionærer i Norge idethele maa ha havt i den
største Del af Tiden mellem 1536 og 1660, blev mere udvisket;
den blev, baade ved sin Sammensætning og ved sit Forhold til
Regjeringen paa den ene Side, Folket paa den anden, mere
nationaliseret, mere norsk.

Rigsraadsregimentets skammelige Forsømmelse af Danmarks
Forsvarsvæsen, de Ulykker og den Skam, der som Følge heraf
overgik Landet i Krigene 1625—28, 1643—45, 1658—60, havde
fremskyndt Adelens Fald og banet Vej for den i 1660
grundlagte Tingenes Orden. Blandt de Opgaver, som var forelagt
den nye Styrelse til Løsning, hørte altsaa først og fremst den:
at bringe Forsvarsvæsenet paafode. Det er saa langt fra, at
Enevoldsregjeringen udviste nogen Mangel paa skyldig Iver i
Hensyn paa denne Opgaves Løsning, at man meget mere maa sige,
at den syndede ved at være altfor ivrig2. Det er
øjeusynligt, at i lange Tider efter 1660 var Forsvarsvæsenets Udvikling
det Hovedobjekt, som de Styrende havde for Øje, og for hvilket
andre Hensyn blev sat tilside paa en ofte utilbørlig Maade.
Statens Kræfter anspændtes udover alle rimelige Grændser for
at tilvejebringe en sterk Hær og en sterk Flaade. Forsaavidt
hertil knyttedes en Tanke om at gjenvinde de til Sverige
af-staaede Landskaber, véd vi, at alt dette militære Stræv blev
forgjæves. Den skaanske og den store nordiske Krig kostede
Danmark og Norge store Offere af Penge og Blod, men bragte
ingen Landvinding. Dermed er det naturligvis ikke sagt, at
disse Offere var helt spildt, eller at Regjeringens Arbejde for
Hær og Flaade ikke skulde ha bragt noget virkeligt og varigt
Udbytte. Skjønt hverken den skaanske eller den store nordiske
Krig kan siges at være bleven idethele godt ledet fra dansk
Side, efterlod de begge dog en Skat af Minder, som kunde tjene
til at løfte og styrke det danske Folks nationale Selvfølelse, der
var bleven saa dybt bøjet ved Krigene forud for
Enevoldsmagtens Indførelse. Navnlig véd vi, at der blev udført en Række
lysende Bedrifter tilsøs, og at den Hæder, som den danske Flaade
indla sig under disse Krige, gjennem lange Tider var Danskernes
største Stolthed, — det rette Hovedstøttepunkt for deres Tro

1 En Gjennemgaaelse at de i Rigsarchivet beroende Lister paa Lensherrer
og Embedsmænd i Norge 1536—1814 gir et bestemt Indtryk heraf.

2 Jvfr. Holm, D.-N. Hist. 1660—1120, I. 422 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free