Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
den store nordiske Krig forsvarede den Landet godt mod Karl
XII.s gjentagne Angreb, skjønt Regjeringen havde forsømt den
paa det skammeligste, saa den hverken havde Penge eller
Maga-ziner og Soldaterne led baade Hunger og Frost. Det er bekjendt,
at den Fare, hvori Landet blev stedt ved disse Angreb og ved
Regjeringens Mangel paa Omsorg for Norges Forsvarsvæsen,
saalangt fra at virke nedslaaende eller lammende, fremkaldte
en almindelig «patriotisk Nidkjærhed» hos det norske Folk.
Bønder og Byborgere søgte at bøde paa, hvad der var forsømt
fra Styrelsens Side i Hensyn paa Hærens Forsyning; gamle
graahærte Mænd kom dragende langvejsfra for at melde sig til
Tjeneste hos de militære Befalingsmænd; Skarer af Frivillige
samledes, der gjorde Tjeneste paa egen Bekostning og med egen
Udrustning o. s. v.
Dette i de Tider sjeldne Syn af et Folk, der hjælper sig
selv og rejser sig paa egen Haand mod Landets Fiende, fulgtes
med stor Deltagelse i Danmark; den norske Landmilits kom til
at gjelde for Rigernes bedste Værn, næst Flaaden, og man saa
hen til den med langt større Tillit og Sympathi end til den
saakaldte danske Hær. De Prøver, norske Bønder og Borgere
havde aflagt paa Offervillighed og Manddom, blev ikke mindre
i Danmark end i Norge et populært Underholdningsstof og
lovpristes i Prosa og paa Vers, hvorved man varierede Indskriften
paa den Medaille, som Fredrik IV lod slaa i Anledning af sin
norske Rejse: «Mod, Troskab, Tapperhed og hvad der giver
Ære, den hele Verden kan blandt norske Klipper lære»1.
Det kunde ikke være anderledes, end at Nordmændene
herved maatte nærmes til de Danske. Det maatte virke til at
stemme dem gunstigt for Danmark, at man gjorde saamegen
Stads af dem dernede. De fælles Minder, de fælles Emner for
patriotisk Glæde og Stolthed knyttede sammen og slettede ud
hvad der endnu kunde findes af gammelt Nag. Der indtraadte
et mere og mere kordialt Forhold mellem de to Folk; de
vænnede sig til at se paa hinanden som Brødre og Landsmænd, og
det ikke bare i den Forstand, at de var den samme enevældige
Konges Arveundersaatter.
Paa den anden Side: disse samme Minder, der virkede til
at knytte Nordmændene til de Danske, maatte ogsaa virke til at
knytte dem indbyrdes nærmere sammen og til at stimulere deres
1 Holm, D -N. E., II, S. 41—42, 44—45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
