Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Tolerants i religiøse Spørsmaal og hævdede fri Granskning af
Religionens Lærdome som en Sandhedspligt, hvilken man ikke
har Ret til at unddrage sig af nogetsomhelst Hensyn eller under
nogetsomhelst Paaskud; han opstiller som ufravigeligt Princip, at
man ikke bør tro noget, der strider mod Fornuften eller mod
Sandsernes Vidnesbyrd, eftersom en saadan Tro alene kan være
en slavisk Underkastelse, — «en outreret Orthodoxi, Gud
uanstændig». Kort at sige: man tinder hos ham omtrent alle
Oplysningens Præmisser paa det religiøs-theologiske Omraade, og
han har øjensynlig tilegnet sig. dem i dybt Alvor og med en
stor Overbevisningens Styrke; men, naar det kommer til
Konklusionerne, bøjer han alligevel af og søger at mediere og taler
om at gaa en Middelvej mellem den Ting at tro formeget og
den Ting at tro forlidet, som om det hele bare var et
Regnestykke.
Paa lignende Maade forholder det sig med Holbergs politiske
System eller Standpunkt1. Ogsaa her gjelder det, at hans
Præmisser for det meste peger frem til den Tid, der skal komme,
medens hans Konklusioner tilhører Fortiden. Han var, som før
nævnt, utvilsomt i sin Tanke og Følelse en loyal Undersaat af
de oldenborgske Enevoldskonger. Han saa i Forfatningen af
1660 en stor Herlighed, og han forsvarede den paa en ikke
lidet ivrig Maade, naar han havde nogen Lejlighed dertil. Han
betragtede den Stilling, hans Fædreland og hans Landsmænd i
Ordets snævrere Forstand indtog i den danske Helstat, som
noget, der. ikke kunde være anderledes, og hvorover der ikke var
nogen Grund til at klage.
Skjønt han tilbragte det meste af sit Liv i Kjøbenhavn,
glemte han dog aldrig, at han var Nordmand. Kanhænde, at
hans ensomme Liv blandt de Danske endog har virket til at
skjærpe hans Nordmandsfølelse; — i en følgende Tid var det
jo, som vi véd, netop hos de i Kjøbenhavn levende Nordmænd,
at den norske «Særfølelse» havde sit rette Arnested. Vist er
det, at, naar han i sine Skrifter kommer til at omtale Norge,
sker det med en hos ham usedvanlig Varme, og at han gjerne
griber Lejligheden til at fremhæve Nordmændenes store og gode
Egenskaber endog paa Bekostning af de Danske-.
1 E. Holm, Holbergs statsretlige og politiske Synsmaade, Kbhvn. 1879.
’ Skavlan, Holbergs Komedier, S. 235—36. C. W. Smith, Holbergs Levnet,
S. 25—28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
