- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
142

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

i dette og senere Skrifter forsvarer eller anpriser den
uindskrænket-monarkiske Regjeringsform, saa er det ikke, fordi den mere end
en bvilkensomhelst anden Forfatning skulde stemme overens
med Guds Vilje, men ene og alene fordi den efter hans Mening
bedst betrygger Undersaatternes Fred og gir Regjeringen den
nødvendige Magt til at arbejde for Statens og Folkets Opkomst1.
Skjønt han udtaler sig mod «blandede» Forfatninger som den
engelske, om hvilke han mener, at de «haver en ligesaa slet
Virkning udi Staten, som en Ragout eller Punsch, der bestaar
af adskillige Ingredientser, haver udi et Menneskes Legeme»,
ser man dog, at han ingenlunde har været blind for det engelske
Forfatningslivs Fortrin; han gaar etsteds endog saavidt, at han
siger om den i England raadende Frihed, at «den fører vel
adskillige Ulejligheder med sig, men dog mange flere Nytter2.
Han indrømmede overhodet, at enhver Forfatning har sine Lys- og
sine Skyggesider, at ingen Regjering er saa fuldkommen, at den
kan komme overens med ethvert Landskab, — at man maa
overveje enhver Nations Stand, Vilkaar og Natur, og at til syvende
og sidst den Regjeringsform er den bedste, som Folket bedst
kan føre sig til Brug og Nytte3. — Man ser, at, saa loyalt
konservativt det Standpunkt var, hvorpaa Holberg stillede sig i
politisk Henseende, saa var Maaden, hvorpaa han begrundede
dette sit Standpunkt, alt andet end stemmende med god
gammeldags Orthodoxi; hans Konklusioner var til Gunst for det
Bestaaende; hans Præmisser derimod havde en endog temmelig
udpræget revolutionær Karakter.

Det var desuden næsten alene paa det rent politiske eller
statsretlige Omraade, at Holberg konkluderede i Konservatisme;
paa de fleste andre Omraader var han, som før nævnt,
Reformernes Talsmand og Forfægter, tildels endog i en saa
vidtgaaende Grad, at det strejfer ind paa det paradoxale eller
radikale. Med Rette er det bleven sagt, at det næsten kan
opstilles som et Hoved-Synspunkt for hele hans
Forfatter-Virksomhed, at det Gamle skal væk, Pladsen skal ryddes4. Hvor
nyt og gammelt i Hensyn paa Skikke og Synsmaader stilles op
mod hinanden i hans Komedier t. Ex., tar han fordetmeste

1 Holm, Holbergs polit. Synsmaade, S. 28—29.

2 Tre Breve v. Levin, S. 337.

3 Holm, l. c. S. 25.

4 Skavlan, Holberg, S. 84. — C. TV. Smith, Holbergs Levnet, S. 79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free