Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
der først kom op i England og derfra udbredte sig til den øvrige
Verden og blev et Modegenre i Literaturen. De gamle Gjærder
faldt paa dette som paa saamange andre Omraader; Natursandsen
trængte frem, la under sig nyt Land, og det blev erkjendt, at
der var meget at beskue og besynge ogsaa udenfor de gamle
Gjærder, meget mere udenfor end indenfor.
Disse Erobringer kom nu, som man kan vide, i langt højere
Grad Norge end Danmark tilgode. Forsaavidt man tidligere
havde havt Øje og Sands for Naturen, var det naturligvis først
og fremst det Yndige, Blide, Frugtbare, der havde virket
tiltalende: — løvrige Lunde, stilleglidende Aaer, jevne, blomstrende
Kløverenge, bølgende Agervidder o. s. v., — netop det, som
Danmark fremfor Norge har at byde paa. Danmark havde
derfor midt i selve Paryktiden, da man saa paa den mindste Klippe
som paa et «chaos affreux» og paa enhver noget ensom eller
afsidesliggende Dal som paa en «solitude horrible»1, kunnet gjelde
for et vakkert Land. Det Storladne og Mægtige derimod, —
det, der udgjør Norges «Herlighed», — Poesien eller
Skjønheds-magten ved Fosser og brusende Elveløb, højtragende Fjeldmure
og Ødemarker, — det var netop det nye Rige, som først blev
indvundet for Natursandsen af det attende Aarhundredes
Oplysning. Man kan sige, at Norge blev i æsthetisk Forstand
ligefrem opdaget i denne Tid. Man kan sige, at de til de højere
Samfundskredse hørende Nordmænd — de, der fulgte med i
Samtidens almene Aandsbevægelse — kom til at gjøre to
Opdagelser, ved at paavirkes af Oplysningens nye Ideer og
Smags-retninger: de opdagede paa éngang baade sit Land og sit Folk,
d. v. s.’de lærte at se paa begge med andre Øjne end forud;
de fik et højere Begreb, en klarere Bevidsthed om, hvad begge
var værdt.
Her vil da atter være Lejlighed til at minde om den
Kløft, der havde aabnet sig i national Henseende mellem de
til de saakaldte højere Samfundsklasser, —
Embedsmands-og Borgerklassen, — hørende Nordmænd og Bondestanden, og
som det var et Livsspørsmaal for det norske Folk at faa
udfyldt2. For at dette Folk atter skulde gjenvinde Kraften til at
leve sit eget Liv, var det nødvendigt, at det gjenvandt sin
indre Enhed, — at Embedsmands- og Borgerklassen i Norge, som
1 Henri Martin, Hist. de France.
2 Jvfr. 3die Lel, S. 341—48. — Ovenfor S. 101-102.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
