Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
tionsbelte. Den førholbergske Literatur er konservativ,
stillestaa-ende eller drejede sig rundt paa den samme Plet; den
efter-holbergske er, med al sin royalistiske Devotion, fremadskridende,
reformativ, paa sin Vis endog revolutionær. I den første
regjerer skolastisk Theologi og klassisk Philologi, i den sidste
Økonomi, Politik, praktisk Philosophi. Literaturen før Holberg har
intet med Livet at skaffe; den lægger [ikke an paa at bli en
Magt eller øve Indflydelse, men synes bare at ville være til
Stads; Lærdomen agtes saa meget højere, jo mere unyttig og
ufrugtbar den er. I det efter Holberg nærmest følgende
Tidsrum blir stik modsatte Synsmaader gjeldende. Løsenet blir nu
ogsaa paa det literære og videnskabelige Omraade: at gjøre
Nytte. Det af Stygotius befrygtede «barbaries» synes allerede
indtraadt. Eruditionen, den «solide Lærdom», de døde Læs af
Latin og Græsk, de skolastiske Subtiliteter er kommet i et
Slags Miskredit;1 Literaturen har faaet en overvejende praktisk
Karaktér; den gaar ud paa at vække Eftertanke og Diskussion,
at gribe ind i de daglige Anliggender; Forfatterne henvender
sig til det store Publikum, istedetfor til en liden Kreds af Pedanter,
og vælger fortrinsvis de lettere haandterlige Formater, de
almeninteressante Emner og den populære Fremstilling, istedetfor at
imponere med ulæselige Folianter og Kvarter og lærde
Disputatser om «rare Materier».
Om disse Forandringer maa det nu siges, at de
allesammen gik i den Retning, som var bleven anvist eller aabnet ved
Holbergs literære Virksomhed. Han vilde udentvil ha følt sig
lidet opbygget ved den stundesløse økonomiske Patriotisme,
Pro-jektmageriet og Reformlysten, Journalistvæsenet og den
populariserende Tone, saadan som alt dette traadte frem i Literaturen
nærmest efter hans Død, — vi kan slutte det af hvad han
udtalte paa sine gamle Dage vedkommende samtidige literære
Foreteelser, — men det er alligevel sikkert nok, at han havde
sin store Del deri, at man herved fulgte de af ham givne
Impulser eller Forbilleder. Der er dog et Omraade, hvor de før
citerede Ord om, at «det første Særskue, der møder os efter ham,
er den Maade, hvorpaa Literaturen ikke sluttede sig til ham,
men forlod ham», gjelder med en vis Sandhed, og det er det
skjønliterære, — netop det, hvor han for Nutiden staar som den
store skabende Aand, og hvor han endnu i vore Dage vedblir
1 N. M. Petersen, Bidrag etc. V. 2. S. 85—86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
