Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Endog om nogen af disse senere norske Digtere havde ejet
hele Holbergs Evne, vilde han aldrig ha kunnet komme til at
spille en endog tilnærmelsesvis saa stor Rolle. Han vilde ha
havt for sig et milieu, som langtfra i samme Grad begunstigede
denne Evnes frie Udfoldelse. For Holberg var hans Egenskab
af Nordmand en ubetinget Fordel. Han blev derved saameget
friere stillet ligeoverfor den Literatur, som han var kaldet til at
reformere, og det Samfund, hvis Unatur skulde bli Gjenstand
for hans Satire, og kunde alligevel føie sig i literær Forstand
helt hjemme inden samme. Han havde paa éngang det
Standpunkt udenfor, der virker til at skjærpe det kritiske Blik, og
det Standpunkt indenfor, der er nødvendigt, for at Kritiken skal
bli mere end blot Negation og Forstaaelsen faa den rette Fylde
og Frugtbarhed.1 En slig Kombination var ikke længer muelig
i den følgende Tid; de to Samfund begyndte allerede at skille
sig formeget ud fra hinanden til det. Den norske Forfatter fra
sidste Halvdel af det attende Aarhundrede kunde ikke saa let
komme udover en Følelse af at være fremmed i Danmark, endog
om han tilbragte sit Liv her, og han kunde heller ikke lægge
det danske Samfund under sig saaledes som Holberg havde gjort,,
endog om han havde havt Holbergs Herskeraand. Det maatte
virke til at skjærpe hans kritiske Blik og udvikle hans satiriske
Evne, at han kom udenfra og blev staaende halvvejs udenfor.
Men Kritik og Satire var ikke længer det, som alene eller først
og fremst udkrævedes for at føre den literære Udvikling frem.
Det gjaldt ikke længer, som dengang Holberg optraadte, at
rydde Grunden og begynde helt fra nyt af. Om der gik et og
andet af Værdi med i Løbet, da Holberg tog alt det
«hjemmegjorte Vadmel og kastede det bort som noget udslidt Tøj, der
ikke længere er til at bære», saa var det dog i alt væsentligt
en nyttig og nødvendig Gjerning, hvorved den for en dansk
Mand naturlige instinktsmæssige Sympathi for hvad der er dansk
vilde ha været ivejen. Nu stod Sagerne i saa Henseende
en Del anderledes. Der var nu begyndt at fremblomstre en
national dansk Digtning, som har vist sig at ha varig Livskraft,
og som ustridig var det betydningsfuldeste, mest centrale
Phænomen inden Samtidens dansk-norske Literaturliv. Denne Digtning
havde meget forlorent og kunstig overspændt ved sig; den var
bundet i en altfor stor Afhængighed af det tydske Forbillede
1 Se ovenfor S. 121—128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
