Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
paa alle Omraader, og, idet han maaske haabede at vinde en
Forbundsfælle herved i den almindelige Opinion, aabnede han
sin Styrelse med det bekjendte Reskript af 4 —14de Septbr. 1770,
der ophævede Censuren og indførte en fuldkommen
uindskrænket Trykkefrihed, under Henvisning til, at «det saavel er
skadeligt for Sandhedens uhildede Undersøgelse, som og hinderligt
for at oplyse ældre Tiders Vildfarelser og Fordome, naar
rede-ligt-sindede og nidkjære Fædrelandsvenner formedelst Persons
Anseelse, Befalinger og gjeldende Meninger skrækkes eller
hindres fra at skrive frit efter sin Indsigt, Samvittighed og
Overbevisning». Regjeringen rettede altsaa en højtidelig Opfordring
til alle Patrioter at meddele offentlig, hvad der laa dem paa
Hjerte, hvad de havde udfundet til Rettelse og Forbedring af
den bestaaende Tingenes Orden. Denne Opfordring blev heller
ikke uden Frugt. Ved Siden af den store Mangfoldighed af
blotte Taabeligheder eller Uhumskheder, som Pressen gav fra
sig, efterat være bleven frigivet, fremkom ogsaa endel
Meningsytringer af en mere alvorlig Art, — Reformkrav, Paavisning af
Mangler og Savn og Forslag til sammes Afhjælpning, der
fortjente Opmerksomhed. Men det uden Sammenligning
alvorligste og betydningsfuldeste af dette var igjen de Krav, der
opstilledes fra norsk Side: Kravene paa en særskilt Bank for
Norge, et særskilt Økonomi-Kollegium og et særskilt Universitet,
først og fremst det sidste.
Ved Kravene paa en Bank og et Økonomi-Kollegium gjorde
rent praktiske Hensyn sig saa sterkt gjeldende, at man ikke
med fuld Tryghed kan opfatte dem som Udtryk for den
vaagnende nationale Selvstændighedstrang hos Nordmændene. Men
ved Universitetssagen var det nationale Hensyn altid overvejende
og maatte være det, hvormeget end dens Talsmænd la an paa
at stille de praktiske Argumenter i Forgrunden. Universitetet
var ikke bare en nyttig Indretning; det var et Symbol Savnet
af eget Universitet satte Lydrigestemplet paa et Folk næsten
ligesaa meget som Savnet af egen Regjering. Til
Universitets-sagen maatte derfor den vaagnende og voxende Nationalfølelse
hos Nordmændene fremfor alt knytte sig. Den var mere end
nogen anden Sag skikket til at gjøre Nationalfølelsen klar over
sig selv, sit Væsen, sine Formaal, ifølge den Rolle
Universiteterne havde spillet og fremdeles spillede som Bærere af Folkenes
1 M. J. Monrad, Bet norske Universitets Stiftelse. S. i—9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
