Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
igjen indført; det trykkende var borttaget».1 Vi véd, med hvad
«Lyst» Agerdyrkningen blev drevet fra Bondestandens Side, og
af hvad Art det «vigtige Baand» var, som man havde faaet
gjen-indført. Vi véd altsaa ogsaa, at, om den Guldbergske Styrelse
ikke havde begaaet andre Fejl end disse, vilde den ha havt Krav
paa at kaldes en af de sletteste Danmark nogensinde har havt.
Men den gjorde sig skyldig i en Række andre, for Staten
fordærvelige og baade fra Samtidens og Eftertidens Standpunkt seet helt
utilgivelige Misgreb. Trykkefriheden var under Struensee blevet
misbrugt paa en saa skammelig Maade, at det kunde ha været
noksaa rimeligt, om hans Eftermænd havde beklippet den endel
og indført paany Censuren. Men dette tilfredsstillede dem ikke.
Ved Reskriptet af 20 Oktbr. 1773 blev det forbudt at indrykke
noget i Aviserne eller Ugebladene, «som enten angaar Staten
og Regjeringen og almindelige Foranstaltninger, eller andre
Stridsskrifter, især hvor Personer derved angribes, ej heller
By-rygter eller andre opdigtede Fortællinger, som indeholder noget
fornærmeligt eller uanstændigt». Enhver Overtrædelse heraf
skulde Politimesteren kunne straffe med Bøder eller, i Mangel
af Betaling, med Fængsel paa Vand og Brød, og hans
Kjendel-ser skulde ikke kunne indankes for Domstolene. Literaturen
blev altsaa helt og holdent voldgivet Politistokkens Myndighed.
Struensee havde indskrænket Rang- og Titelvæsenet; under hans
Efterfølgere indtraadte det paanyt i en af sine allerfrodigste
Blomstringsperioder. Struensee likte ikke Kryberi og
Bagtrappevæsen; i hans Tid var Dygtighed og virkelig Fortjeneste den
bedste Anbefaling for den, som vilde frem paa Embedsvejen;
det forslog ikke, at man krummede sig eller havde gode
Kon-nexioner. Under de nye Magthavere blev Bagtrappevejen den
rette Hovedvej til Hæder og Værdighed og gode Embeder2.
Dronning Juliane Maries Forfængelighed var ligesaa umættelig,
som den var taabelig, og, for at det aldrig skulde skorte hende
og hendes fortrolige Raadgiver paa det Smigreriets daglige
Brød, som de havde vænnet sig til, maatte der sørges for, at de
ydmyge Sollieitanter, der bragte dem sin Hyldest, ikke gik bort
ulønnet eller ubønhørt. Den nye Regjerings Princip blev altsaa
Naade istedetfor Retfærdighed; jo mere uforskyldt Naaden var,
1 D. hist. Tidsskr. 4. E. I. 6’. 164.
2 Et Par karakteristiske Anekdoter, Dansk hist. Tidsskr. 5. Hække, II. S. 353
—54 (Engelstoftiana).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
