Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
delsen af dansk Sprog, dansk Væsen som sit Program med
saa-megen Ostentation, paa en saa iøjnefaldende Maade. Det
Guldbergske Ministerium skulde naturligvis i denne som i andre
Henseender danne en Modsætning til sin Forgjænger. Det var med
en ganske særdeles Bitterhed bleven lagt Struensee tillast, at
han ikke brød sig om at lære Dansk, at han brugte Tydsk i
alle de af ham udfærdigede Kabinetsordrer og Befalinger, og at
han derved la for Dagen en uforsvarlig Ringeagt for det Folk,
som han havde paatat sig at styre. Den senere danske
Historieskrivning har, som bekjendt, ogsaa lagt stor Vægt herpaa og
ment, at denne ene Omstændighed er tilstrækkelig til at
forklare og til at undskylde, at han, trods de mange Forbedringer
og Fremskridt, der skyldtes ham, blev Gjenstand for et almindeligt
Had. Man maa jo vistnok finde det noget paafaldende, at
Tydsk-heden skulde bli en saa forfærdelig Ankepost ligeoverfor
Struensee, naar man betænker, at Tydsk gjennem lange Tider havde
været og fremdeles var det gjængse Sprog ved Hoffet og i de
højeste Samfundskredse i Danmark, at samtlige dansk-norske
Enevoldskonger havde plejet at bruge det baade i Tale og
Skrift som sit rette og egentlige Modersmaal endog fremfor
Dansk, at den ene Tydsker efter den anden var bleven
Minister i den danske Ståt, endog ledende Minister, uden at bry sig
med at lære et dansk Ord, deriblandt selve J. H. Bernstorff,
som alligevel opnaaede en saa høj Anseelse, at det blev opfattet
som en Forsyndelse mod det danske Folk, at Struensee havde
fortrængt ham. Herved er nu imidlertid at merke, for det første,
at Struensees Tydskhed maatte gjøre et saameget sterkere
Indtryk, fordi hans Personlighed gjorde sig saalangt mere gjeldende
og traadte saalangt skarpere frem som den, der ledede og
styrede alting, og dernæst, — hvad der er Hovedsagen, — at
Tiderne havde forandret sig; nye Opfatninger havde begyndt at
faa Magt over Menneskenes Sind og den offentlige Mening.
Nationalitetsfølelsen var bleven skjærpet og havde faaet en delvist
ændret Karaktér under Indflydelse af den rationalistiske
Aandsbevægelse; man begyndte at lægge mere Vægt paa Folket end
paa Staten; de indre Baand fremhævedes ligeoverfor de ydre,
det sproglige og literære Fælledsskab ligeoverfor det blot politiske.
Hvad man tidligere ikke havde ændset eller endog fundet at
være i sin Orden, kunde altsaa nu vække almindelig
Indignation, og Struensee’s Tydskhed blev altsaa en saameget værre
Anstødssten for ham, idet den netop maatte virke til at fjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
