Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Kommandoord: «Rtiekwärts öffoet die Reihen» fik et saakaldet
«dansk», der lød saaledes: «Bagtil aabner Eder» 1.
Der var ved den national-patriotiske Retning, saadan som
den blev hævdet fraoven i Tiden nærmest efter Struensee’s Fald,
noget tvetydigt og selvmodsigende, som maatte virke til at
forkludre Begreberne og hemme istedetfor at fremme Udviklingen
af en sund, ægte Nationalfølelse hos det danske Folk. Naar
man stillede op «Danskhed» som sit Program, saa var det til
den ene Side i en moderne Forstand, nemlig som Benævnelse
for en særskilt Nationalitet inden Monarkiet, den danske, i
Modsætning til den tydske (Holstenerne) og ligeledes, — det ene
fulgte af det andet, — den norske. Til den anden Side
valdet i god gammel Forstand som Fælledsbenævnelse for alle den
oldenborgske Kongeæts Arveundersaatter, alle Indbyggere af
det danske Monarki, baade Danske, Norske og Tydske. Ved
at paabyde Brugen af Dansk Sprog istedetfor Tydsk i
Statsraadet og Arméen stillede Regjeringen sig Jpaa det moderne
Standpunkt og appellerede til den Art af Nationalfølelse eller
Patriotisme, som var bleven vakt til Bevidsthed ved det attende
Aarhundredes Oplysning, og for hvem det væsentlige var, ikke
fælleds Kongehus eller Ståt, men fælleds Sprog, fælleds
Folkeejen-domelighed. I Forordningen om Indfødsretten indtog den
derimod det gamle Helstats-Standpunkt, idet under «Landets Børn»
forstodes Danske, Norske og Holstenere uden Forskjel, og paa
det samme Standpunkt stillede Guldberg sig i sine bekjendte
Ord til Suhm: «Ingen Nordmand er til; alle ere vi Borgere at
den danske Ståt». Suhm, der i den første Forskrækkelse efter
Struensee’s Fald, og inden den nye Regjering endnu havde lagt
hele sin Jammerlighed for Dagen, gik dens Ærinder og
optraadte som dens Talsmand ligeoverfor det store Publikum,
henvender sig i sit «Brev til Kongen» (Januar 1772) med følgende
Ord til denne: «Lad os igjen i Dine Befalinger høre vort eget
kjære Sprog; Du er jo Dansk, og jeg véd, at Du kan Dansk.
Lad det fremmede Sprog (d. v. s. Tydsk) være et Kjendemærke
paa den nedrige Forræder, som var for doven til at lære vort
Sprog, for spodsk over os til at nedlade sig saavidt». Alligevel
optræder han ikke alene i Danmark, men i den hele Stats
Navn: «Danmark, Norge og Fyrstendømerne taler gjennem
1 «Fortegnelse over de Skrifter, som Trykkefriheden har givet Anledning til*
etc. 3. Aargang No. 83. — N. M. Petersen, Bidrag etc. IV. S. 46 A. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
