Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Hele den politiske Bevægelse, der fremkaldtes inden det
danske Samfund ved Revolutionen, vedblev paa Grund heraf
at være et rodløst Væsen, uden Tilknytningspunkt i Landets
egne Forhold, en blot literær Mode, uden praktisk Resultat eller
blivende Virkning, — som snart forsvandt og som vilde ha
forsvundet lige godt og lige fuldstændigt, om ikke P. A. Heiberg
og M. C. Bruun var bleven landsforvist og Trykkefriheden
indskrænket ved Forordningen af 27 Septbr. 1799. Denne
Forordning er med Urette bleven opfattet som det store Vendepunkt.
Skjønt den indskrænkede Trykkefriheden, la den dog ingenlunde
an paa at kvæle al offentlig Diskussion. Den politiske
Liberalisme vilde ikke ha savnet Plads til at røre paa sig, om den
havde været levedygtig. Men det var det den viste sig ikke at
være. Den blev alene vedligeholdt ved de udenfra kommende
Impulser, og, da Republiken i Frankrige blev opløst af et
militært Diktatur, faldt den derfor sammen af sig selv. Fra
England kunde den ingen Næring hente; man havde i Danmark
aldrig, havt nogen Sympathi for engelsk Frihed, og efter
Overfaldet i 1801 blev endog alt hvad engelsk var Gjenstand for en
afgjort Uvilje hos det danske Publikum. I Tydskland arbejdede
netop ved denne Tid Romantiken sig frem til Magt og holdt
derfra snart sit Indtog i den danske Literatur, hvor den blev
afgjort dominerende og førte det læsende Publikum ind i sin
Drømme- og Skyggeverdenx. Dermed forstummede enhver
Opposition; Freden inden det danske Samfund, der havde været
lidt, — ganske lidt, — forstyrret ved endel Deklamationer efter
parisisk Mønster, blev allerede i de første Aar af det nye
Aarhundrede helt gjenoprettet og blev atter saa idyllisk som den
nogensinde forud havde været. Man hørte aldeles op at
politisere; Æsthetik, Poesi, Theater og den Slags rent ideelle
Interesser optog Sindene, saavidt de havde Rum for andet end Tanken
paa det private Velvære, og det hele Folk bøjede sig i barnlig
Tillit og ubetinget Hengivenhed under Kongehusets
Repræsentant, som den, der alene havde at raade for Landets Styrelse,
— midt under de mest rystende Verdensbegivenheder, der
truede enhver Nation i dens Existents og maatte mane til den
op-merksomste Kritik og Kontrol af Styrelsens Gang.
Saadan stillede ikke Forholdene sig og saadan kunde de
1 Ørsted, Af mit Livs Hist. L. S. 93—95. — Holm, den offentl. Mening etc
1184—1799, S. 180—81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
