Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
TJ. von Eggers, Prof. juris ved Kjøbenhavns Universitet, fik
Accessit. Begge Afhandlinger blev trykt i Kristiania (1794 og 1795)
og fremkaldte Recensioner og Betænkninger og tjente til at
vedligeholde den offentlige Diskussion og dermed ogsaa Folks
Interesse for Sagen. Endelig fuldførte Komittéen sit Hverv, idet den
18 April 1795 indgik med en udførlig motiveret Ansøgning til
til Kongen om Oprettelse af et norsk Universitet. I
Ansøgningen fremhæves, ved Siden af de rent praktiske Grunde, ogsaa
Hensynet til den sterke Stemning for Sagen, der gjorde sig
gjeldende hos det norske Folk. «At det ikke er vort Ønske alene,
men Nationens i Almindelighed, det beviser alt i denne Sag
passerede, det beviser alt hvad der er skrevet om Sagen, det
tro vi ogsaa bevises ved de hermed følgende originale Breve,
hvormed vi have fordristet os til at geleide vort Andragende.
Ikke vi altsaa, men Deres Majestæts norske Folk anholder om
denne Velgjerning for sig selv, sit Fædreneland, sine
Efterkommere. Faderligen har Deres Majestæt lettet Adgangen til
Næring for Deres norske Undersaatter ved Kornhandelens Frigivelse;
ligesaa faderligen ville Deres Majestæt nu ogsaa lette Adgangen
for os til Kundskab og Lys! Det skulde virkeligen være
fornærmeligt imod en Regjering som vores, der gaar frem efter saa
rigtige Grundsætninger og besjæles af saa rene Hensigter, om
vi her vilde søge at igjendrive de Grunde, som en falsk Stats
kunst kunde betjene sig af til at bestride vort Forlangende;
under en saadan Regjering kan Spørsmaalet kun blive, om et
Universitet i Norge vel kunde være nyttigt for Norge, om det
norske Folk kunde derved blive bedre og lykkeligere».
Komittéen gjør tilslut Rede for Sagens økonomiske Stilling og udtaler
derunder det Haab, at der ved frivillige Gaver skulde kunne
tilvejebringes en saa stor Sum, at ialfald det første Anlæg ikke
vilde bli til Byrde for Statskassen. «Vi love os dette, ej alene
af den almindelige og varme Deltagelse, hvormed Ønsket er
yttret, men ogsaa af de betydelige Tilbud, som af Nogle
allerede ere gjorte» 1
Den 27de November 1795 fik man Svar i en kgl. Resolution,
der afslog Ansøgningen og angav som Grund hertil, at «de af
Supplikanterne til et Universitets Oprettelse i Norge opgivne
Kilder dels efter de over saadanne Fonds allerede fastsatte Be-
1 Andragendet trykt i «Hermoder* No. 2 S. 101 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
