- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
231

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231

maatte det endog ansees som en givet Sag, at den vilde komme
til at voxe, og hvad kunde den ikke da falde paa, hvor
uregjerlig kunde den ikke da tilsidst bli! — Saadan som den norske
Særfølelse artede og yttrede sig i de sidste Decennier af det
attende Aarhundrede, indeholdt den allerede en Trusel mod den
dansk-norske Helstat, der ikke lod sig miskjende. Man
behøvede ikke at være nogen meget skarp eller opmerksom
Iagttager for at indse, at den holdt paa at skifte Karaktér, — at
den holdt paa at gaa over fra at være, — hvad den var i de
første Menneskealdere efter Enevældens Indførelse, — en Støtte
for den bestaaende Tingenes Orden, en paalitlig Tjener, som
Autoriteten kunde kalde paa, naar den trængte en
Extra-Haands-rækning, og som gik hen og la sig igjen, naar man ikke mere
havde Brug for den, — til at bli en Oprører eller en brysom,
paatrængende Forbundsfælle, der vilde gaa sine egne Veje og
stillede sig sine egne Maal og Opgaver, — at den begyndte at
bli, hvad den før ikke havde været, utilfreds, urolig, spejdende
ud i Fremtiden, higende efter Forandring, — at den begyndte
at slide i Baandene, der holdt de to Tvillingriger sammen, om
end vistnok fordetmeste uforvarende eller uden nogen Tanke
om at rive dem over.

Gjennembruddet, da den først træder frem med denne nye
Karaktér eller i denne forandrede Skikkelse, fandt øjensynlig
Sted i Trykkefrihedstiden 1770—1772. Vi har i det
Foregaaende omtalt, hvorledes Nordmændenes Nationalfølelse i Løbet af
det attende Aarhundrede og særskilt siden Aarhundredets Midte
modtog en Række Impulser, som maatte virke til at gjøre den
sterkere, mere vaagen, mere klar over sig selv. Hvad der
saaledes i det Skjulte var forberedet, kom op i Dagen i
Trykke-frihedsaarene. Det hidtil saa tause Norge begyndte at tale; det
vilde ikke længer la sig nøje med at spille Husmandsrollen og at
yde i navnløs Ubemerkethed Tilskud til den danske Ståt, den
danske Historie og Literatur; det krævede at være noget for sig
selv og at ha noget for sig selv; Nordmænd samlede sig under
eget Mærke paa Literaturens Omraade, og Norsk blev
Benævnelse paa en egen Smags- og Aandsretning, forskjellig ra den
danske, i visse Maader endog skarpt modsat denne. Om man
tidligere havde kunnet gjøre sig Illusioner i Hensyn paa
Tvillingrigernes «fuldkomne Enhed», — nu maatte det bli umueligt
for dem, der havde Øjne i Hodet og vilde bruge dem; nu maatte
enhver nogenledes skarpsynet og uhildet Iagttager indse, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free