Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
til dem; Loyaliteten vedblev at staa for den almindelige
Bevidsthed med uformindsket Glorie, hævdende sin gamle Plads, —
tilsyneladende uden Afkortning; det Nye, som var kommet til,
skjulte sig bag den eller dukkede bare en og anden Gang frem
og teede sig saa stilfærdigt, at man ikke indsaa, at der var en
Modsætning tilstede og at der kunde bli Strid. Den engelske
Forfatterinde, Mary Wolhtonecraft, der i 1795 opholdt sig nogen
Tid i adskillige af de østlandske Smaabyer og synes at ha
været en meget god Iagttager, fortæller om Kjøbmændene og
Skipperne i disse Smaabyer, at de havde Sympathi for den
franske Republik og sang republikanske Sange under megen
Jubel, uden at dette gjorde mindste Skaar i deres Hengivenhed
for Kronprins Frederik, og, — føjer hnn til, — saavidt man
kan døme efter Rygtet, ser det ud til, at Kronprinsen fortjener
deres Hengivenhed l.
Det maa merkes, at, om der i denne Tids Begivenheder og
ledende politiske Ideer var meget, som maatte virke til at
undergrave den arveundersaatlige Devotion, saa var der paa
den anden Side Forhold, som maatte virke til at styrke den.
Vi har nævnt, at Ministeriet af 1784 eller den af Kronprins
Frederik nominelt præsiderede Styrelse maa ansees for den
bedste, som den dansk-norske Ståt nogensinde har havt. Den
var mild og liberal og talte i sin Midte flere udmerket
dygtige Mænd, hvis Navne er knyttet til vigtige og velgjørende
Reformer paa flere Omraader. Den udviste en Velvilje og
Interesse for Norge, som gik ud over det Sedvanlige. Naar det
maa siges, at den i det Hele brugte sin Magt paa en skaansom
og hensynsfuld Maade, saa gjaldt dette i en ganske udpræget
Grad ligeoverfor Norge og Nordmændene. De Skattebyrder,
som paahvilede Landet, var lette i Forhold til dets Bæreevne og
i Forhold til hvad Danmark og Hertugdømerne samtidig maatte
udrede 2, og Regjeringen vilde ikke trods den mest presserende
1 *Letters written during a s hort residence in Sweden, Norway and Denmark»
(London 1796) pag. 76.
2 Aall’s Erindringer, 2. Udg. S. 18—19. — Det er før fremhævet (ovenfor S.
68—70,7, at Norge til Vederlag blev haardere medtaget i Hensyn paa militær
Udskrivning end de øvrige Statsdele; men herved er at merke, at
Udskrivningen dengang alene faldt paa Bønder, Fiskere og Sømænd. De saakaldte
højere Samfundsklasser i Norge, — de, som paa den Tid var ene om at
danne den offentlige Mening, — følte ikke Trykket deraf og havde følgelig
Grund til at anse sig for begunstiget fremfor sine Standsfeller i det øvrige
Monarki i Hensyn paa Byrder til Staten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
