Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Opfyldelsen af Krav, der hørte til de allervigtigste, og som et
Folk ikke kunde opgi uden at opgi sig selv. Det fattedes heller
ikke paa dem, som indsaa og vidste dette og harmedes derover;
men mange var det ikke; idetringeste var det ikke mange, for
hvem dette blev en Hovedsag, der stadig sysselsatte deres Tanke
og bestemte deres Standpunkt. Paa den anden Side havde
Nordmændene som Individer det saa frit og bekvemt, som de
kunde vente at faa det; de var mindre regjeret, mindre bryd
med offentlig Kontrol, mindre udsat for vilkaarlig Behandling
fra Styrelsens Side end de fleste andre Folk paa denne Tid og
kunde føie sig fremfor de fleste fuldkommen tryg inden
Grænserne af sin private Ret og sin private Bedrift; dette var noget,
som langt flere kunde forstaa og sætte tilbørlig Pris paa, og
de, som heri saa det ene fornødne eller væsentlige ved et
Samfunds Ordning, maatte være lidet oplagt til at spejde ud i
Fremtiden, lidet tilbøjelig til at ønske nogen Forandring i deres
Fædrelands politiske Stilling.
Den norske Patriotisme blev fremdeles standset i sin Væxt
eller hindret fra at bli rigtig bevidst og klar over sine Maal
ved en anden, i sig selv meget agtværdig og berettiget Følelse,
nemlig Hengivenheden for Danmark og det danske Broderfolk.
Denne Følelse havde for en væsentlig Del sin Rod i den
arve-undersaatlige Loyalitet og flød vel ofte helt sammen med den,
men skilte sig ogsaa ud fra den og levede sit eget Liv, dragende
Næring ogsaa fra andre Forhold. Vi har i det Foregaaende
omtalt, hvorledes den blev til og rodfæstedes under Indflydelse af
Krigene mod Sverige i Slutningen af det 17de og Begyndelsen
af det 18de Aarhundrede, og under Indflydelse af den strengt
monarkiske Aand, som blev herskende i det samme Tidsrum,
og af den i 1660 gjennemførte Forandring i Rigernes statsretlige
Stilling til hinanden. I den følgende Tid indtraadte adskillige
Forhold, som maatte virke til at yderligere styrke den. Hvis
det, som før nævnt, allerede i Begyndelsen af det attende
Aarhundrede var almindeligt, at man i Danmark nærede Sympathi
for Nordmændene i Betragtning af deres mod det fælleds
Kongehus udviste Troskab og de norske Matrosers og Soldaters
fremragende Betydning for den fælleds Stats Forsvar: saa naaede
dog disse danske Sympathier for Norge først sin rette Udvikling
efter Midten af Aarhundredet, i Sammenhæng med
Oplysningstidens demokratiske Aandsretning og Sværmeri for Naturen og
Naturmenneskene. Det var nu egentlig de norske Bønder, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>