Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
vinde os i noget, som er stort, smukt eller godt! Og lader det
blive herefter, som det har været hidindtil, umueligt for noget
Folk i hele Verden at overgaa Nordmanden i Troskab mod
Kongen og Kierlighed til Fædrenelandet».
Nordal Brun var dengang, han skrev denne Bog, endnu en
ung Mand, meget optat af Tanken paa at bryde sig en Vej,
hvorved det selvfølgelig maatte være ham magtpaaliggende at
faa væltet fra sig enhver Mistanke om at være et oprørsk
Hoved eller ikke fuldkommen orthodox i politisk Henseende1.
Man kunde derefter finde det sandsynligt, at han har smurt paa
med den officielle Bedemandsstils Talemaader, uden at ta det
saa nøje med, om de svarede til hans virkelige Følelser eller
Meninger, og at han har fremstillet sin norske Patriotisme mere
uskyldig, mere stilfærdigt indordnet under den arveundersaatlige
Devotion og Tvillingrigskheden, end det laa i dens Væsen at
være. Vi véd imidlertid, at han senere, lige til Foreningens
sidste Tider og til han selv var blevet en gammel Mand,
vedblev at hævde Anskuelser, der i Hovedsagen faldt sammen med
dem, han havde udtalt i Forsvarsskriftet af 1773; vi maa da tro,
at han har ment det ærligt med sin politiske Orthodoxisme, at
den har været ham en Alvorssag, at han virkelig har sat sit
Folks og sin egen Ære i den ubrødeligste Lojalitet; og dette er
noget, hvorpaa der maa lægges Vægt, naar man vil gjøre sig
Hede for de i det her omhandlede Tidsrum hos Nordmændene
alment raadende Stemninger og Meninger. For Nordal Brun
var i mange Maader en typisk, repræsentativ Mand. Han
optraadte allerede i Skriftet af 1773 med en merkelig Myndighed
og Selvfølelse som den, der kunde tale i hele det norske Folks
Navn, og han viste i sit senere Liv, at han var Mand for at
fylde den Rolle, han saaledes havde paataget sig. Han kom
virkelig til Sit stcici for sin Samtid som Nordmanden par excel-
1 I 1774 «bevægede» Brun «Himmel og Jord» for at faa det residerende
Kapellani ved Fruekirke i Throndhjem og skrev i den Anledning til Suhm,
idet han tillige oversendte ham Forsvarsskriftet for Einer Tambeskiælver.
«Jeg haaber min Apologi skal retfærdiggjøre mine Hensigter med Einer
Tambeskiælver», heder det i hans Brev. «Behøvte jeg ikke mere at
fremstille mig blandt Sollicitanter, skulde jeg have ladet mig nøie med en god
Samvittighed og ladet Journalister og andre tænke, hvad de vilde; men, da
jeg trænger til Befordring, maa jeg fralægge mig Beskyldninger, som
kunde gjøre mig uværdig til Kongens Naade og berøve mig al Gunst hos
danske Patroner». J. N. Brun, Gammelt og Nyt om J. N. Brun, S. 38—39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
