Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
efter Fødselen tilhører, og hvorudi en Sammenkomst udaf flere
Folkeslag under een fælles Regjering i sig selv ingen
Forandring kand gjøre, omendskjøndt det deraf opkommende
borgerlige Forbund imellem dem endog ofte kan være af den
Art, at det gjør fast alle borgerlige Rettigheder og
Forbindtligheder fælles for dem» . . . «Det eene Land bliver derfor ikke
et Fædreneland for det andet Lands Folk»1 .... «Det.
borgerlige Baand mellem Rigerne Danmark og Norge er unægtelig
paa det nøyeste knyttet, og dog hører man aldrig en Norsk at
kaldes Danskmand eller en Dansk at blive kaldet Norskmand
eller Normand efter den danske Talebrug»2 .... «Seer vi nu
hen til den Norske Patriotisme i Særdeeleshed, bemerkes strax
ved Anvendelse af det, som om Fædreland i Almindelighed er
sagt, at denne indskrænker sig til Riget Norge og dets Land
og Folk, som den Norsk/eddes Fædreneland og Fædrenefolk,
hvorudi dette Riges nøye Forbindelse med Riget Danmark
naturligvis ingen Undtagelse eller Forandring kand gjøre.
Ethvert af disse Folkeslag har og beholder, Foreeningen uagtet,
sit særskildte Fædreneland for sig, som Formaal for dets udi
egentlig Forstand tagne Patriotisme, hvilken, som en Naturdrift
betragtet, nødvendig maa udi et dansk Hierte hælde til det
danske Land og Folk, og udi et Norsk Hierte ligeledes til det
norske Land og Folk. Formedelst Forbindelsen staar
borgerligvis den Danske og Norske unægtelig udi nøyeste Foreening og
inderligste Samfund med hinanden; de ere Sam-Undersaattere
med hinanden under een og samme Konge, borgerlige
Selskabs-Brødre med hinanden igjennem deres udi Samfund knyttede
Folkeslag, og de deele desformedelst allehaande borgerligt Godt
og Ondt med hinanden, samt have altsaa, saa at sige, alting
tilfælles med hinanden; dog udi alt dette Fædrenelandet
undtaget; thi her standser Naturen, som vel lader sig veyleede,
men ikke ophæve, saa at Danmark bliver ligefuldt den
Danskes og Norge den Norskes Fædreneland; og denne med
Fødselen indplantede naturlige Tilbøyelighed, som udgjør den
egentlige Patriotisme, kand aldrig ventes og paastaaes hos en Dansk
til Norge eller hos en Norsk til Danmark»3.
Vi véd, at denne Forfatter i sin Ungdom havde tilegnet
1 Grundtegning etc. S. 16—17.
3 Ibid. S. 19.
3 Ibid. S. 27-28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
