Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
hjemme hos Embedsmandsklassen, de engelske hos
Kjøbmands-klassen. Vi véd imidlertid, at Forkjærligheden for England og
engelsk Væsen ingenlunde var indskrænket til denne
Samfundsklasse, men fra gammel Tid havde karakteriseret og vedblev
at karakterisere Nordmændene idethele, særskilt ligeoverfor de
Danske, og, naar vi spør, hvilken Art af Sympathier var mest
udbredt, dybest rodfæstet hos det norske Folk: Sympathierne
for Danmark eller Sympathierne for England, synes Svaret
ubetinget at maatte bli, at det var de sidste. I en af en Dansk
forfattet Skildring af Norge fra Aar 17631 heder det, at,
«hvorvel Folk af alle Nationer ere velkomne hos de Norske (undtagen
een, som jeg ej vil nævne), saa elske de dog Englænderne
fremfor alle andre», hvilket igjen forklares af Overensstemmelse
i de to Nationers Gemytsbeskaffenhed. Den svenske
Generalkonsul i Kristiania, Martinau, skriver i 1787, at, naar en
Nordmand træffer sammen med en Englænder og en Dansk, vil han
strax føie sig staaende den første nærmest og aldeles ikke
betragte den Danske som sin Medborger 2. Dette ser jo noget
stivt ud, — og man kan derved anmerke, at Martinau idethele
øjensynlig la an paa at skildre Forholdet mellem Nordmænd
og Danske i det ugunstigst mulige Lys, — men det stemmer
med hvad der fortælles af den tydske Videnskabsmand
Hausmann, som fremhæver Nordmændenes Sympathi for England
medens han paastaar, at de snarest nære Modvilje ligeoverfor
Danske og Tydske 3, — og det stemmer paa en Maade ogsaa
ret vel overens med Wessels Advarsel til sine Landsmænd, at
de ikke burde gaa saavidt i sin Anglomani og sin gode Tro
om sig selv og sit eget Land, at de ville bilde sig ind,
at der fødes Mennesker
kun i Engelland og dér.
Vi mindes ved dette Vers om det før omtalte 4 og noksom
bekjendte Forhold, at Nordmændenes Nationalfølelse i det her
omhandlede Tidsrum meget ofte traadte frem i Skikkelse af
den naiveste Selvforgudelse og det mest ugenerte Storskryderi.
Naar det, ifølge Tidsalderens almindelige Friheds- og Naturlig-
1 Norske Intellig ents-Sedler 1163.
2 Y. Nielsen, Gust. III.s norske Polit. Rist. Tidsskr. 2 Række, I. S. 11.
3 Hausmann, Reise durch Skandinavien 1806—7, II. S. 283 ff. — Jvfr. Tavels „
Dagbøger for Aarene 1812—13, udg. af L. Daae, S. 2å4.
4 Se ovenfor S. 180 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
