Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
1799 sammen med P. A. Heiberg landsforviste M. C■ Bruun,
hvor det heder om de aandige Tilstande hos det danske
Publikum i Bruuns Ungdomsdage, da Revolutionsbegejstringen var
paa sit højeste: «Franske Frihedsbegreber og tydske
philosophiske Ideer gjærede i de Unges Hjerner og frembragte umodne
Forsætter og Drømme». Rahbek bemerker herved: «Idet jeg
indrømmer det øvrige, maa jeg dog nedlægge bestemt Indsigelse
mod Ordet Forsætter; ... thi af alt, hvad den Tid og siden
er kommet til min Kundskab, véd jeg kun en eneste Ting,
som man kunde benævne Forsæt, hvis den ellers nogen Tid
virkelig har været fore, og ikke blot var tom Ølhussnak af den
for flere Aar siden afdøde Drømmer, som meget længe efter
gjorde sig til af denne Idée, ... og dette var intet mindre end
en smuk Midnatsstund at nedrive Erkearistokraten Ulfeids
Skamstøtte». Om nu denne Forsikkring ikke bør tages lige efter
Bogstaven, saa karakteriserer den dog vistnok paa en noksaa
træffende Maade Arten og Beskaffenheden af de danske
Friheds-sværmerier i de sidste Decennier af forrige Aarhundrede. Men
for Norges Vedkommende vilde en slig Karakteristik ikke passe.
Vi véd, at den ved Revolutionen vakte Bevægelse hos
Nordmændene virkelig i et og andet Tilfælde affødte hvad man maa
kalde Forsætter, og det tildels endog Forsætter af en overmaade
alvorlig og vidtrækkende Karaktér. Vi véd, at det i de første
Aar efter den franske Revolutions Udbrud lykkedes Gustav III.
at knytte flere Forbindelser med oplyste Nordmænd og at finde
adskillig Tilslutning for sine Planer om at løsrive Norge fra
den danske Helstat. En af hans Agenter, den svenske
Generalkonsul i Kristiania, Martinau, skriver i en Rapport af 9de Marts
1790: «Jeg kjender alle de patriotiske Ledere, som ere
udbredte over det hele Land, og deres forskjellige Sindelag.
Flerheden af dem foretrækker en fuldstændig Uafhængighed; men,
da man ikke kan haabe at opnaa en saadan, har man delt sig
i to Grupper, af hvilke den ene vil opretholde det danske
Herredøme kun med nogle nye Tillempninger, medens den anden
vil have en Tilslutning til Sverige. Dette sidste frembyder
Anledning til at opnaa gode Vilkaar og vilde give begge Parter
gjensidig den Ære og de reelle Fordele, som følger med at
være en Magt af første Rang, hvilket ikke vilde være
Tilfælde med enhver anden Forening Men paa den anden Side
frygter man for, at Norges Beliggenhed, grænsende lige op til
eller meget heller sammenhængende med Sverige, skal gjøre det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
