Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
aarenes Ophold i Danmark og blandt danske Kammerater eller
danske Venskabs- og Frændskabsbaand knyttede saa fast til
dette Land, at det stod for dem som en Del af deres
Fædreland og at de to Tvillingriger for deres Betragtning flød sammen
til et Hele, — som t. Ex. Pavels, hvis æsthetiske Natur trivedes
saa vel i Kjøbenhavn, at det næsten smagte ham som en
Landsforvisning at komme tilbage til Norge \ eller Jakob Aall, der
var saa god norsk Patriot og havde et saa aabent Blik for
hvad Norge maatte savne under og ifølge Foreningen med
Danmark, og alligevel endnu i 1814, endnu efterat Rigsforsamlingen
paa Eidsvold var sammentraadt, kunde se i en Gjenforening
noget ønskeligt og lykkeligt. Der var dem, som gjorde bestemt
Forskjel mellem Tvillingrigerne og alene vilde lade Norge
gjelde som sit Fædreland, men samtidig dog holdt fast ved den
bestaaende Forening, idet de ansaa den for baade nyttig og
hæderlig for begge Lande. Der var dem, som kunde siges at
være formelig besatte af Norskbedsfølelsen, som nærede de mest
svimlende høje Forestillinger om Norges Rang blandt Landene
og det norske Folks blandt Folkene, — som ikke brød sig om
Danmark, medens de var enthusiastisk stemt for sit norske
Fædreland, uden at dette synes at ha fremkaldt hos dem nogen
Tanke om en Forandring eller Forbedring i Norges politiske
og nationale Stilling, — som t. Ex. Zetlitz, — paa éngang
ultra-norsk og ultrakonservativ, utrættelig i at lovsynge norsk
Fri-hedsaand, norsk Tapperhed, norsk Ærlighed o. s. v., medens
han omtrent aldrig har et Ord tilovers for Danmark, og
alligevel den danske Enevoldskonges loyaleste, mest tilfredse
Under-saat2. Der var andre, for hvem de store Ord og store
Forestillinger om Nordmands Kraft og Norges Herlighed i Fortid
og Nutid ikke bare var et Thema at deklamere over, en Kilde
til patriotisk Glæde og Stolthed, men ogsaa en Spore til Kritik
af den bestaaende Tingenes Orden, og hos hvem derved et
Haab var vakt om, at Norges gamle Hæder som et mægtigt og
selvstændigt Rige skulde kunne fornyes. Der var dem, som
havde faaet Øjnene helt op for Norges Tilsidesættelse og f’or-
1 Tavels, Autobiografi ved C. P. EUs (1866), S. 219: «Jeg, som har nydt mit
Livs bedste Glæder i Danmark og blandt Danske og aldrig kan ophøre,
saalænge dette Hjerte slaar, at ansee Danmark med ligesaa varm
Hengivenhed for mit Fædreland som Norge» o. s. v.
2 Holm, Ben offentlige Mening og Statsmagten 1184—1199, S. 134—35.
19 — J. E. Sars: Udsigt over den,norske Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
