Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
i nogen Tid at faa Sagen standset eller skuslet bort ved alskens
Kneb og Kunster, men udrettede intet andet derved end at
lægge for Dagen en Mangel paa god Vilje og en Mangel paa
Mod, som maatte virke til at undergrave baade Agtelsen og
Hengivenheden for den hos det norske Folk. Først forsøgte
man at drage Surrogatet fra 17961 frem igjen i en lidt forbedret
og udvidet Skikkelse. Kongen befalede den i 1805 oprettede
Universitetsdirektion at ta under Overveielse, om ikke, da et
eget Universitets Oprettelse i Norge «vilde være næsten
uovervindelige Vanskeligbeder underkastet», de norske Undersaatters
Klager over at maatte sende sine studerende Sønner saalangt
bort fra sig skulde kunne nogenledes afhjælpes derved, at der
blev oprettet 3 å 4 Professorater i hvert af Norges Stifter og
sat i Forbindelse med Stiftets lærde Hovedskole.
Universitets-direktionen kom til det Resultat, at Planen med disse
Stifts-professorater ikke kunde ansees hensigtsmæssig, men fandt til
Vederlag paa et andet Surrogat. Den blev grebet af en
pludselig Iver for Ophjælpeisen af Norges Næringsveje. «Et
Universitet kunde organiseres for Norge i den muligste Fuldkommenhed,
og desuagtet vilde den norske Landmand og Godsejer,
Haand-værker og Kunstner, Bergverksbruger og Fisker, Fabrikant og
Handelsmand, hver i sin Kreds, omtrent blive staaende paa det
samme Trin af Kultur og Vindskibelighed. De Fordomme, som
virke mod et til ’Norges Klima og Jordbund svarende
Agerdyrkningssystem, vilde derfor ikke udryddes eller rettes; i
Behandlingen af dets Skove ingen forbedret Forst-Økonomi
indføres; dets Bergværker og Fiskerier ikke drives med større
Indsigt, og dets Kunstflid ikke befordres». Hvad Norge altsaa
tiltrængte var, efter Direktionens Formening, ikke et Universitet,
men en «akademisk Lære-Anstalt for Ustuderede» eller noget
lignende. Naar Sagen først var bragt did, vilde man ha aabnet
sig Vej til at faa den praktiseret ud af Verden i Stilhed og ad
jevne Overgange. Fra den «akademiske Lære-Anstalt for
Ustuderede» kunde man ha gledet ned til en højere Realskole,
derfra til en simpel Udvidelse af Berg-Seminariet paa Kongsberg,
og derfra til slet ingenting2. Saadan har udentvil Tanken
været; men, da det kom til Stykket, turde man dog ikke slaa
ind paa denne Vej. Man var bange for Stemningen i Norge,
1 Se ovenfor S. 295.
2 Birkeland, Selsk. for Norges Vel, S. 30—31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
