Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
lertid højst rimeligt, at den Omstændighed, at han havde
tilbragt sine Barndoms- og Ungdomsaar i fremmede Lande, har
havt en afgjørende Indflydelse paa hans senere politiske
Holdning og Virksomhed. Det er højst rimeligt, at hans halvt
fremmede Karaktér har havt sin Del i, at han stod saa fri og
ubunden ligeoverfor visse nedarvede Traditioner og Følelser hos
det norske Folk: — Loyaliteten, Hengivenheden for det gamle
Kongehus og den gamle Forening, Antipatbierne ligeoverfor
Sverige. Og deri laa utvilsomt et Fortrin, hvorved han i visse
Maader blev saameget bedre skikket til at være politisk
Foregangsmand for sit Land. Men ikke i alle Maader; — det var
ikke bare et Fortrin. Nordmændenes loyale Følelser ligeoverfor
Kongehuset og Foreningen med Danmark var ikke bare Fordom
og Ufrihed, ikke bare en Lænke om Foden, som det gjaldt om
at faa brudt jo før des heller. Naar man kjender noget til
Norges forudgaaende Historie, vil man ogsaa vide, at disse
Følelser havde noget meget ærværdigt, i national Henseende
fuldt berettiget ved sig. Man vil vide, at Nordal Bruns
Opfatning, at det norske Folks Odelsfrihed og Oldenborgernes
Arveenevoldsmagt hvilede paa den samme Grund og gjensidig
betingede hinanden og at følgelig Nordmanden ikke kunde vise
sin Kjærlighed til Frihed og Fædreland, sin personlige og
nationale Selvfølelse bedre end ved en urokkelig og ubrødelig
Troskab ligeoverfor den odelsbaarne Thronarving, ikke var helt
uhjemlet. Man vil vide, at det endnu mindre var nogen helt
uhjemlet Opfatning, naar han og de allerfleste Nordmænd med
ham lige til 1814 mente, at Foreningen mellem «Tvillingrigerne»,
hvordan den nu end fra først af var istandbragt, havde gjennem
sin senere Historie faaet Karakteren af et for begge Parter
hædrende Forhold, at den var bygget, ikke paa ydre Tvang,
men paa et indre, moralsk Fælledsskab, og at det var en
Æressag for Nordmændene at holde fast ved den, om de end kunde
ha Grund til at ønske dens Vilkaar i det enkelte forandret og
stille sig som Maal at arbejde for en saadan Forandring. Disse
Opfatninger indesluttede vistnok, ved Siden af en Kjærne af
Sandhed, megen Misforstaaelse og Miskjendelse af Tidens Krav.
De var, i den Form, hvori de almindeligvis forkyndtes og
hyldedes, bleven et. Gjerde, der stod i Vejen for Udviklingen af en
fuldt vaagen og virksom norsk Patriotisme. Det gjaldt altsaa
at komme udover dem, men lidt efter lidt, ved en indre Væxt,
ikke ved noget voldsomt ydre Brud. De traditionelle Forestil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
