Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
derne, allevegne, — en almindelig raadende enthusiastisk
Stemning, der drev ham frem, halvveis mod hans Vilje og paala
ham som Pligt at stille sig i Spidsen for en Rejsning, som vilde
ha fundet Sted ogsaa uden ham, bare at den da vilde ha faaet
en mere uordnet Karaktér.
Denne Fremstilling indeholder vistnok nogen Overdrivelse;
men der er dog Grund til at anta den for mere korrekt og
bedre rammende hvad der er Sagens Kjerne end den af Aall
givne. Naturligvis har der været mange, som ved Budskabet
om Kielertraktaten tænkte og talte overensstemmende med
Aall’s Beskrivelse, nemlig i den Retning at man fik se til at
skikke sig i sin Skjæbne og føje sig efter hvad der var besluttet
over Landet af Europas mægtigste Stater. Deraf følger
imidlertid ingenlunde, at man ikke skulde ha Ret til at tale om en
Folkevilje, der gik i en modsat Retning, — en sterk og almindelig
Stemning eller Opinion, der kom Prins Kristian Frederiks
Uafhængighedsplaner imøde paa Halvvejen eller mere end det
og ikke blev fremkaldt ved hans Optræden, men snarere var
det bestemmende Motiv for denne.
Der vil altid, selv inden de mest oplyste, højest udviklede
Nationer, være en Mangfoldighed af Mennesker, som til
dagligdags alene er optat af sine private Interesser, og som derfor,
naar en enkelt Gang et stort offentligt Spørsmaal trænger sig
ind paa dem og kræver Valg, staar raad- og viljeløse og er
mest tilbøjelig til at overgi sig paa Naade og Unaade,
forsaavidt som de blir overladt til sine «rolige Betragtninger». Men
paa dem og deres Betragtninger kommer det ikke an. Hvor
talrige de end kan være, er det ikke dem, der danner «Folket»
i dette Ords historiske Mening. Det er ikke dem, men de
oplyste, de, som følger med, og hos hvem Tanken paa de almene,
nationale Interesser er nogenledes stadig tilstede, — oftest et
lidet Mindretal, — som bestemmer, hvad der skal være
Folkevilje eller Folkemening, forsaavidt der overhodet kan bli Tale
om en saadan. Spørsmaalet er altsaa: fandtes der i Norge paa
denne Tid et saadant Mindretal, saavidt mandsterkt og med
saavidt megen Myndighed, at det, — idetringeste for en Gangs
Skyld og i et enkelt stort og afgjørende Moment, — kunde
skabe en virkelig Folkemening, — ta et bestemt Parti, hvor
det gjaldt Landets Skjæbne for alle Tider, og dra Mængden
med sig, — og raadede der hos dette Mindretal slige Meninger
og Følelser, at de maatte være afgjort uvillig til at underkaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
