Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
skulde ha udført, foruden andre Undergjerninger, ogsaa den: at
omstemme saa aldeles de to Folks Sindelag ligeoverfor hinanden.
I Aarene 1808—1810, baade under og efter Krigen, synes
Forholdet mellem Nordmænd og Svenske, efter hvad adskillige Træk
tyder paa, ingenlunde at ha havt nogen særdeles bitter
Karak-tér. Men siden blev det rigtignok i høj Grad forværret.
Sveriges Deltagelse i Blokaden af de norske Kyster, det Forsøg,
som blev gjort fra svensk Side paa at tvinge det fattige
korn-trængende norske Folk til Overgivelse ved ligefrem at hungre
det ud, vakte, efter hvad Dagbogs-Optegnelser og private Breve
noksom viser, en dyb Indignation hos Nordmændene, og ved
den Tid, da Kielertraktaten blev afsluttet, raadede der ganske
vist i Norge en meget intens Uvilje ligeoverfor Sverige og alt
Svensk. — Der var ved denne Tid mange Nordmænd, som
nærede Ønske om en fri Forfatning for sit Fædreland og
sysselsatte sig i Stilhed med Tanker paa en saadan, — 1814 Aars
Historie skulde afgi noksom umiskjendelige Vidnesbyrd derom;
— Paavirkninger af den franske Revolution havde lagt Sæden
til disse Tanker, Landets senere Trængsler havde virket til, at
Sæden slog Rod og spirede. Men Udsigten til at faa Del i
den svenske «Frihed», som blev aabnet ved Kielertraktaten og
allerede forud gjennem svenske Proklamationer og Strøskrifter,
kunde intet tillokkende ha for disse norske Reformvenner eller
Revolutionsmænd. En Stænderforfatning som Sveriges med et
overvejende aristokratisk Element maatte vel endog i deres
Øjne synes et Tilbageskridt ligeoverfor det monarkiske
Enevælde; deres Standpunkt var først og fremst demokratisk, og
det norske Samfunds formentlig saa udpræget demokratiske
Karaktér var jo netop og havde længe været et af de Forhold,
som den norske Nationalfølelse drog mest Næring af og
hvorved den plejede at dvæle med det største Velbehag. — Paa den
anden Side: medens norske Patrioter og Fremskridtsmænd ikke
ventede noget godt af en Forening med Sverige, kan det ikke
være tvilsomt, at de fordetmeste nærede de mest svimlende
Forhaabninger om hvad et helt selvstændigt Norge med en fri
Forfatning, afpasset efter Landets demokratiske
Samfundsforhold, kunde bli. Tanken paa Norges økonomiske Fattigdom,
Tvilen om at det vilde ha tilstrækkelige materielle Resurcer til
at opretholde en egen Statstilværelse kan neppe ha havt megen
Magt hos dem. Man var jo fra gammel Tid vant til at
forestille sig Norges materielle Resurcer større, end de virkelig var,
22 — J. E. Sars: Udsigt over den norske Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
