Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
som Norges Frelse, at det havde den odelsbaarne Thronarving
i sin Midte, da Kielertraktatens Dom fældtes over det. «Uden
ham var vi forlorne», skriver Pavels i sin Dagbog under 16de
Januar 1814, «men nu siger jeg: nil metuendum, duce Teucro et
adspice Teucro». Vi tør ikke, efter hvad der er kjendt om
Folkets politiske og nationale Standpunkt, negte Rigtigheden af
denne Opfatning. Det gjaldt for Nordmændene at optræde
hurtigt og nogenledes enigt; dertil behøvedes en Leder;
Thron-arvingen var selvskreven: om ham kunde alle de hos Folket
raadende Følelser, — baade de af gammelt og de af nyt
Datum, — baade Loyaliteten og Selvstændighedsaanden, — samle
sig; en anden Leder vilde man maaske ikke ha kunnet finde,
eller han vilde ialfald ikke ha kunnet vinde tilstrækkelig Tillit
og Tilslutning, fordi han ikke havde Fødselens Ret, hvor god
en Mand han iøvrigt kunde ha været. Nordmændene havde
saalænge været vant til det oldenborgske Landsfader-Regimente
og var endnu fordetmeste saa umodne i politisk Henseende, at
det var nødvendigt for dem at ha, — til en Begyndelse ialfald, —
en Oldenborger gaaende i Spidsen, for at de skulde kunne føie
sig rigtig tryg paa, at den nye Vejen, hvorpaa de slog ind i
1814, ogsaa var den rette.
Vi véd imidlertid, at, hvad der var en Lykke for dem, da
det gjaldt at fatte den store Beslutning, blev en Ulykke, da det
gjaldt at gjennemføre den. Kristian Frederiks Nærværelse i
Landet som den selvskrevne Leder begyndte med at brede et
flatterende Lys, men endte med at kaste en ufortjent Skygge
over deres Nationalfølelse og Evne til modig og enig Optræden.
Han var en karaktérløs Æsthetiker, en Festtaler-Natur, som
savnede de væsentlige Egenskaber for den Rolle, han havde
paataget sig ved at stille sig i Spidsen for det norske Folk.
Han nærede øjensynlig et Slags Enthusiasme for Norge og det
norske Folks Uafhængighedssag; han kunde rives med og rive
andre med, naar det gjaldt at udkaste en stor Plan; men de
sterke Midler, som i Regelen maa til, naar en stor Plan skal
sættes i Værk, laa ikke for ham; han havde neppe nok Kraft
til at tænke paa dem, endsige til at bruge dem, Han forsømte
aldeles at gjøre, hvad der kunde gjøres for at sætte Landet i
Forsvarsstand1. Det er øjensynligt, at han har villet holde sig
Tanken paa en Krig aldeles fra Livet, skjønt en Krig maatte
1 Sørensen, Kampen om Norge, II. S. 215, 298—99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
