Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
var foregaaet et sterkt Omslag i Hensyn paa de raadende
Følelser ligeoverfor Danmark, og at den engang saa sterke og
frejdige tvillingrigske Patriotisme var bleven knækket under
Begivenhedernes Tryk eller havde maattet drage sig tilbage i
Afkrogene. I den nærmeste Tid efter 1814 vedblev Strømmen
at bevæge sig i den samme Eetning. Man glædede sig ved den
gjenvundne Frihed og Selvstændighed og blev helt optaget af
at staa paa Vagt om det dyrebare Klenodie, der var frelst som en
Brand af Ilden, og at værge det mod virkelige eller indbildte
Farer. Selvstændighedsaanden hos Nordmændene blev derved
drevet saa sterkt frem i Forgrunden, at det kunde synes, som
om den ingensteds var tryggere eller bedre grundfæstet end
hos dette Folk, hvis Selvstændighed bare var nogle faa Aar
gammel og fremdeles i de fleste Henseender saa højst
ufuldkommen gjennemført. Man vendte sig bort fra Tiden før 1814
eller tænkte kun paa den med Modbydelighed; det gjenfødte
Norge skulde knyttes umiddelbart til Sagatidens; Mellemalderen,
i hvilken «Norges Løve tæmmedes til Pudelhund og flk sin
Grød og logrede med Halen», skulde brydes væk som den uægte
Lodning af Ringen, efter Wergelands Udtryk. Den gamle
Forening med Danmark opfattedes som en Skam, den nye med
Sverige som en Fare, mod hvilken det gjaldt at være stadig
paa sin Post; man havde endnu ikke faaet Tid til at glemme,
at denne Forening, historisk seet, var kommet udenfra, i direkte
Modsætning til Friheds- og Selvstændighedsværket, og at man
fra norsk Side havde akcepteret den for at undgaa en
ødelæggende Krig, altsaa som det mindste af to Onder. Helstatens,
Arveundersaatlighedens, Lydrigetilværelsens Traditioner og
Følelser var tilsyneladende helt udryddet, rykket op med Roden.
Men dette kunde ogsaa kun være tilsyneladende; det kunde
alene være en Antecipation af Udviklingen, der maatte følges
af et Tilbageslag. Gamle Traditioner, nedarvede Forestillinger,
der har sin Rod i en hundredaarig Historie, lar sig ikke lægge
af, som man lægger af et brugt Klædeplag. De har behøvet
Tid for at komme ind, og de behøver Tid for at komme ud,
— paa en varig Maade. Det kan hænde, at de ved ydre
Omstændigheders Magt blir i en Fart trængt til Side, saa man ikke
det er en aandfuld og særdeles dygtig Mand. Han forsikkrer, at
Befolkningen her (sic!) i Stiftet er fast bestemt paa, ikke at ville være
Svensker; men Baandet med Danmark hænger kun i. en Traad (ganske som i
Bergen)».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
