Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Hovedkilden, hvoraf norsk Patriotisme og Frihedstrang hentede
sin Næring; den indgav de norske Digtere i Slutningen af
forrige Aarhundrede deres glade eller højstemte Sange til Norges
Pris, og fra den hentede Eidsvoldsmændene Styrke til at gaa
til og gjennemføre sin Gjerning, uden at la sig slaa ned af
Landets Nød eller skræmme af dets Farer. Naar altsaa
Eidsvoldsmændene satte Bonden i det politiske Høisæde ved den af
dem istandbragte Forfatning, saa handlede de ud fra hvad der
maa kaldes den nødvendige Forudsætning for hele deres
politiske Virksomhed, alle deres Tanker og Forhaabninger om et
frit, selvstændigt Norge, og de har ganske vist ikke kunnet
være sig bevidst, at de derved bragte noget Offer eller udviste
nogen Ædelmodighed, som man skulde vide dem Tak for.
Dette var endnu «de store Følelsers Tid». Siden, — i en mere
nygter Periode, da Grundlovens Løfter skulde indløses og
Bønderne havde sat sig i Bevægelse for at indta den Plads, som
var dem anvist ved den nye Forfatning, begyndte man at faa
et andet Syn paa disse Forhold. Det blev nu en blandt
Embedsmænd og Byborgere almindelig udbredt Mening, at deres
Standsfeller i Rigsforsamlingen paa Eidsvold havde vist en
utidig Ædelmodighed, ved at aabne Adgang for Bønderne, som
dengang ingen Krav gjorde i politisk Henseende, til at faa
en dominerende Indflydelse paa Rigets Styrelse. Enthusiasmen
har ofte det ved sig, at den gjør langsynt, d. v. s. den
skjær-per Blikket for det, som ligger fjernt ude i Fremtiden eller
Fortiden, men hindrer i at se hvad der ligger lige for Haanden.
Det var et fuldkommen rigtigt, historisk Instinkt, der kom
tilsyne i den Opfatning, at Norges Fremtid maatte ligge der,
hvor dets Fortid.laa, hos det norske Bondefolk; det var selve
det nationale Livsinstinkt, der krævede, at den indre
Sammenhæng, hvori der var gjort saa dybe Skaar i Dansketiden, maatte
bli helt restitueret, og Eidsvoldsmændene handlede i denne
Sammenhængs, d. v. s. i vor Histories Aand, naar de la Magtens
Tyngdepunkt hos Bondeklassen. Men de undlod derved at ta
Hensyn til visse faktiske Forhold i Samtiden; der skete altsaa
ogsaa herved en Antecipation af den fremadskridende Udvikling.
Til den ene Side var Bønderne endnu langtfra skikket til at
indta det politiske Højsæde, der blev budt dem ved den nye
Forfatning, og det skulde vare længe, før de opfyldte endog de
nødtørftigste Krav i saa Maade. Til den anden Side var
Em-bedsmandsklassen ifølge sin Oprindelse og tidligere Rolle Bærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
