Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
den virkelig kom, var det forbi med Enigheden. Man delte sig
nu i to skarpt sondrede, bittert mod hinanden stridende Lejre.
Fra først af syntes det bare at være æsthetiske Doktriner eller
literære Smagsretninger, hvorom der stredes. Men det viste sig
snart, at en anden, dybere, mere omfattende, — politisk, social,—
man kunde indtil en vis Grad endog sige: national —
Modsætning laa under, — en Modsætning svarende til de to i
Hensyn paa Sprog og Kultur adskilte Samfund, hvori Folket var
delt, og til de store, skarpt markerede Afsnit i Norges Historie:
den gamle Tid, da Norge var sterkt og selvstændigt, og den
nye efter 1814, da det atter havde rejst sig for at bli, hvad det
engang havde været, paa den ene Side, og Mellemtiden, da det
havde været Lydland under Danmark og levet et
Andenhaands-liv, i dansk Historie, dansk Sprog og Literatur, paa den anden.
Wergeland og hans Tilhængere har været opfattet som det
egentlig nationale Parti og med Grund, forsaavidt som han
havde med sig det meste af Sammenhængen i det norske Folks
Historie. Men ogsaa om Modstanderne gjaldt det, at de
repræsenterede eller hævdede et Stykke af denne Sammenhæng. Der
var, fra historisk og nationalt Synspunkt seet, noget Ret paa
begge Sider; derfor maatte Kampen bli saameget langvarigere
og bittrere. Wergeland var for ny og gik for voldsomt frem
og fremkaldte derved en nødvendig Reaktion mod sig; det Gamle
har og-aa sin Ret. Hans Løsen var: den uægte Lodning i
Ringen, d. v. s. Traditionerne fra Afhængigheds- eller Dansketiden,
skulde brydes væk; deri laa en utvilsom rigtig Tanke,
forsaa-vidtäom disse Traditioner var noget fremmed, noget, som ikke
havde Rod i Folkets eget Liv, og derfor maatte bort, for at
den nationale Sammenhæng kunde bli helt restitueret, hvilket
jo igjen var et uomgjængeligt Vilkaar for en sund og jevn
Udvikling af det norske Folk i Fremtiden; men de maatte ikke
og kunde ikke brydes bort; dertil havde de spillet en altfor
dybt indgribende Rolle og faaet en altfor bred Plads i vor
Historie; hvad det gjaldt om, var at Folket voxede dem afsig,
assimilerede dem saaledes med sit eget Væsen, at de forsvandt,
ophørte at være noget for sig eller at danne ligesom et eget
Strømleje i den fremadskridende Bevægelse.
Man omdøbte efter 1814 Skriftsproget og kaldte det norsk
istedetfor dansk. Det maatte imidlertid gaa op for Folk, at
der ved den blotte Navneforandring ikke var udrettet noget,
at den alene kunde gjelde som Udtryk for et Savn eller en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
