Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 o
En Beneficeforestilling.
Det var Enden paa anden Akt. Tredje
Akt, der er kort i sin oprindelige Skikkelse,
blev næsten til Ingenting ved Kosinskys
Udeladelse. Ved den var der Intet at gøre.
I fjerde Akt begyndte mine Ulykker straks.
Den første store Monolog, hvori Karl Moor
omtaler sin Barndom og dens Drømme, plejer
altid at tage Applavs, og den lykkedes saa
godt for mig, at jeg allerede nærede de bedste
Forhaabninger. En rask Afgang — og jeg
var sikker paa mit Bifald! Men netop da jeg
udbryder: »Fader! Din Søn nærmer sig!« og
vil styrte ind ad Porten til min Fædreneborg,
hører jeg Brejde i Kulissen hviske Noget om
»revnede Benklæder.« Blodet for mig op i
Hovedet ved Tanken om, at det kunde være
mine, der var paa Tale, og i Stedet for at gøre
en hurtig- Vending, gik jeg baglængs ud af
Scenen — naturligvis uden Klap.
»Det var Fanden til Afgang, den!« sagde
Direktøren, da jeg kom ud.
I Scenerne med Amalia gik det mig næsten
værre endnu. Hun gav mig ikke et eneste
rigtigt Stikord, og da mine Svar følgelig blev
meningsløse, famlede jeg hvert Øjeblik. En
Gang standsede hun midt i en Replik. Jeg
ventede paa Resten — den kom ikke — jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
