Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Beneficeforestilling.
53
blev flov, men hun blev staaende aldeles rolig
— Suffløren gentog hendes Replik, saa højt han
kunde — hun hørte det godt, men tav alligevel
— jeg var fortvivlet, hun smilte — og med den
roligste Mine af Verden tilhviskede hun mig
Begyndelsen af min næste Replik. Jeg greb
den i min Forvirring, og nu trode naturligvis
hele Publikum, at det var mig, der ikke havde
kunnet min Rolle og hende, der havde hjulpet
mig ud af Forlegenheden. Hun havde, som
det hedder, faaet mig til at »tage Pavsen,« det
er et gammelt Teaterkneb, som stadig anvendes
mod de unge Skuespillere; de gamle kender
det og tager sig i Agt, men Publikum lader
sig næsten altid narre deraf.
Nu kom Scenen ude i Skoven, hvor
Røverbanden ligger lejret udenfor den gamle Moors
Fængsel og synger det berømte Røverkor:
»Stehlen, morden, huren, balgen!«
Men der blev ikke Noget af Sangen, ti
Musikdirektøren, der ved Prøverne havde staaet
nede i Orkesteret og givet Koret Tegn til at
falde ind, havde jo nu faaet den Gamles Rolle
og stod nede i Teaterkælderen bag
Taarn-fængslet. Første Vers spillede Orkestret solo,
men længer kunde den ærlige Musiker ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
