Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lykke og Løkke. II/
IO3
hans Plads i det afgørende Øjeblik. Nu vendte
han rolig om og slentrede ned forbi
»Sommerhaven.«
Uden for Porten holdt et Køretøj og
omkring det stod en Halvkreds af
forventningsfulde Tilskuere. Det var Czarens Vogn — om
en kort Stund vilde de rettroendes Selvhersker
aabenbare sig for dem.
Hvilken Festdag! Først Kroen, saa Kirken
og saa Kejseren!
Ossip Kommissarov stansede, brugte
sine Albuer og stod snart i forreste Række.
Lidt efter aabenbarede Kejseren sig virkelig.
Ossip skælvede af Andagt. Havde ikke hans
medfødte russiske Militær-Instinkt befalet ham
at holde Linje, er det sandsynligt, at han igen
havde kastet sig paa alle fire og drukket
Brostenene lige saa mange Skaller til Ære for St.
Aleksander, som Kirkefliserne havde faaet til
Ære for St. Nikolavs.
Det er en mærkværdig, næsten uforklarlig
Naturkraft, der samler Smaafolk omkring
fornemme Personer. Man gør det utrolige for at
faa dem at se, uagtet man meget godt véd, at
der slet ikke er noget mærkeligt at se paa
dem. Viktor Hugo paastaar, at det netop
er dette »Uagtet,« der er Særsynets egenlige
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
