Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IO
Lykke og Løkke. II/
»Fordi.« Mængden har altid en umættelig Lyst
til at se det ophøjede profaneret — siger han,
og det kan jo være en meget rimelig Forklaring
over de Sammenstimlinger, han selv
fremkalder, hvor han viser sig; men det gælder
aldeles ikke i Rusland. Der stimler man netop
sammen for at forbavses over det vidunderlige,
og intet kan forekomme en Russer mere
forbavsende end den vidunderlige Lighed, som
Czarer, Storfyrster og Smaafyrster i hele deres
ydre Væsen har med de ordinære Individer af
Menneskeslægten.
Kommissarov kunde næppe tro sine
egne Øjne. Han saa den store Czar nærme
sig Vognen ganske paa samme Maade som et
almindeligt russisk Menneske: ved at sætte den
ene Fod frem, den anden foran — og saa
fremdeles. Derpaa blev han Vidne til et endnu
større Jertegn: Czaren fik ogsaa sin Overfrakke
paa uden at afvige fra den for andre dødelige
sædvanlige Fremgangsmaade. Han ståk ikke
en Gang begge Armene i Ærmehullerne paa
én Gang, men først den ene og saa den anden
— fuldstændig som Kommissarov selv gjorde,
naar hans Kone hjalp ham Kavajen paa.
Det var næsten utroligt! I det han med
stive Blik stirrede paa Kejseren for ikke at tabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
